Vækststrategien er baseret på et omfattende analysearbejde og skal skabe rammerne for en konstruktiv debat, hvor alle sten kan blive vendt, og alle parter bliver hørt. Målet er, at de maritime uddannelser yder et effektivt bidrag til vækst og fremgang for dansk søfart

Høringsfristen udløber den 22. december 2003. Vækststrategien og det, der kommer frem under høringsrunden, vil herefter danne grundlag for en politisk beslutning om justering af de maritime uddannelser. Søfartspolitisk Vækststrategi er en del af regeringen vækstpolitik ?Vækst med Vilje?.

Der er i vækststrategien nævnt en række delkonklussion, som slår fast, at der eksisterer en maritime klynge ? Det Blå Danmark ? som direkte og indirekte beskæftiger 110.000 til 120.000 personer svarende til ca. 7% af den samlede beskæftigelse i den private sektor. En klynge er et udtryk, der bruges, når man diskuterer vækst-potentialer i et land. Det er den kendte amerikanske økonom Michael Porter, der har introduceret begrebet, der handler om beslægtede erhverv og erhvervsvirksomheder, som tilsammen udgør en stærkere faktor end, hvis man blot tæller dem sammen hver for sig ? på en måde så to og to bliver mere end fire.

Søfarten er således ?motoren? i Det Blå Danmark og ventes i 2003 at tjene mindst 90 mia. kr. i fremmed valuta. Det gør søfart til Danmarks næststørste eksporterhverv målt på valutaindtjening.

Rapporten slår fast, at det handler og både nytænkning og kompetence, hvis man skal sikre en fortsat stærk position ? og det skal man.

Det er ikke mindst i de senere år, at danske skibsfart har fået så usædvanlig god vind i sejlene. Der er sket et markant niveau-spring i den danske handelsflåde valutaindsejling fra og med år 2000 ? nemlig fra 50 milliarder til 85 milliarder, og det er karakteristisk, at operatør-virksomhed (sejlads med indchartrede skibe) udgør en stadig vigtigere del af rederiernes aktivitet.

Og her er det interessant, at også den mindre skibsfart kan være med. Indtægterne fra den indsejlede bruttofragt med charterede skibe er på et enkelt år fra 2000 til 2001 steget med over 2 mia. kr. Også her er der niveauspring i omsætningen, og der er tegn på øget beskæftigelse i rederikontorerne. Men generelt kom niveauskifter i indtægterne for de mindre og mellemstore rederier først i 2001.

-----