23948sdkhjf

Specialist i farligt gods venter øget travlhed

Som et kendt ansigt i en del år inden for rådgivning omkring farlig gods, fik Jesper Hor-num, der oprindelig har en speditionsbaggrund, for halvandet år siden lyst til at prøve kræfter som selvstændig. Derfor etablerede han første marts 2002 sit eget rådgivningsfir-ma kaldet Cantell.

Selve etableringen var ikke så svær, og opgaverne er bare nærmest kommet flyvende ind ad døren til Jesper Hornum, der det første års tid overhovedet ikke havde behov for at markedsføre sit nye firma.

- Der er heller ingen tvivl om at langt den største del af mine opgaver er kommet via mund til mund metoden, og da der ikke er så mange udbydere inden for dette rådgivningsseg-ment, bliver man hurtigt kendt i branchen, siger Jesper Hornum til Danmarks Transport-Tidende.

Han har ingen ambitioner om, at firmaet skal være stort og bo på en dyr adresse. Målet er dog på sigt at skabe en lille niche virksomhed med 4-5 ansatte.

I øjeblikket søger han at ansætte en konsulent, der kan tage del i virksomhedens drift.

Cantell koncentrerer sig primært om sikkerhedsrådgivning og om kursusvirksomhed på områderne edb og brugerkurser til styring af farlig gods, sikkerhedsrådgivning, IMDG og IATA kompetencegivende kurser samt ADR- certifikatkurser til stykgods og tankvogne om-fattende alle klasser plus specialkurser.

Jesper Hornum understreger dog, at langt den overvejende del af de kurser, der holdes er helt kundetilpassede, så kunden får det der er brug for og ikke en hel masse knap så nød-vendig viden.

Tendens til overuddannelse

- Der har været en tendens til at man igennem de seneste år har overuddannet perso-nalet. Netop det forhold søger vi at gøre op med ved at skræddersy kurserne til virksom-hedernes behov, siger Jesper Hornum.

Sikkerhedsrådgivning for forskellige virksomheder udgør også en stor del af Cantells virk-somhed.

Det er mest for transportfirmaer med mere end fem lastvogne, samt handels- og produkti-onsvirksomheder, der skal have styr på håndtering af produkterne.

Kort efter oprettelsen af Cantell indgik firmaet i et samarbejde med Safe Trans, der er ud-byder at et internet baseret software program til håndtering af farligt gods transporter.

Safe Trans er et formaliseret samarbejde mellem Chemtox A/S, der yder rådgivning og tilbyder IT-løsninger inden for kemikalieverdenen, Dansk Brandteknik A/S, der er Dan-marks næststørste brandmaterielvirksomhed, Dansk Autohjælp A/S, der er Danmarks næststørste redningskorps og som gennem Safe Trans yder vejledning m.v. omkring farlig gods.

Endelig omfatter samarbejdet også Vision2Business, som er en virksomhed, der har spe-cialiseret sig i forretningsudvikling.

Det går begge veje

Gennem dette samarbejde, der virker begge veje, har Cantell fået flere kunder, mens Cantell omvendt trækker på Safe Trans, når det handler om forhold, hvor netop Safe Trans står stærkt. Safe Trans og Cantell har således netop udviklet et luftfragtmodul til Safe Trans, så programmet nu dækker alle transportformer. Dermed er programmet, der er internetbaseret, det eneste, der er fuldt dækkende inden for alle transportområder.

I Cantells kundekartoteket findes der kunder lige fra nogle af Danmarks største industri-virksomheder til små virksomheder med ganske få ansatte.

- Det betyder, at man hele tiden må tilpasse løsningerne til nøjagtig den kunde, som har en opgave der skal løses, siger Jesper Hornum, som ser meget optimistisk på fremtiden. Specielt på kursussiden forventer man næste år en stor søgning til de eksamensforbere-dende kurser for sikkerhedsrådgivere. Der sker nemlig det, at de første sikkerhedsrådgive-re, der blev uddannet i 2000 da loven trådte i kraft, skal til den lovpligtige re-eksamen in-den for det 5. år.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078