-Security er en sag, der er i top på vores dagsorden, og det har det været i mange år, siger John Sørensen, DHL Danzas og formand for luftfragt i Danmarks Speditørforening. Vi har drøftet security i mindst fem år, men processen blev stærkt påvirket af begivenhederne den 1. september. Derfor er det ikke lykkedes at holde køreplanen.

- Helt konkret er vi nu, også efter at have overværet mødet i Billund, i fuld gang med at skaffe os indsigt i den helt oprindelige ordlyd af de direktiver om security, som EU har vedtaget. Vi har besluttet at holde denne grundtekst op mod de fortolkninger, som Det danske luftfartsvæsen lægger for dagen, og vi vil derefter på grund af en konkret vurdering fra punkt til punkt søge dialog med SLV for at diskutere alle de forhold, hvor Danmark har valgt en fortolkning, der ligger over EU?s direktiver.

Og det er jo ingen hemmelighed, at Danmark har valgt at sætte overliggeren ganske højt over de minimumskrav, der er indeholdt i EU?s direktiver. SLVs luftfartsinspektør med ansvar for security, Jessi Johnsen, oplyste selv efter mødet i Billund over for Danmarks Transport-Tidende, at Danmark med sine fortolkninger ligger blandt EU's fem strammeste lande.

Idet hun dog ikke ønskede at oplyse, hvem de fire andre EU-lande så var?

- Vi deler branchens opmærksomhed på security og ønsker, at alle skal bidrage til den størst mulige sikkerhed i lyset af ønsket om på den anden side at kunne drive luftfragtsvirksomhed i et konkurrenceudsat marked. Hvor overliggeren skal placeres, er ikke op til os at bestemme. Men det er det, vi gerne vil drøfte med SLV, siger John Sørensen.

Blandt temaerne på dagsordenen for dette møde, der vil finde sted inden længe, er blandt andre spørgsmålet om udlevering til afsender af flyinformationer, der efter SLVs mening ikke må udleveres, før godset ligger på den afhentende speditørs truck.

- Det er utroligt vanskeligt at håndhæve i en verden, hvor informationer allerede flyder tykt blandt andet takket være internettet, siger John Sørensen. Det kræver ringe snilde at konstruere sig frem til et flynummer, når man til gengæld kan få oplyst både carrier og ankomsttidspunkt til en given destination. I og for sig kan jeg egentlig ikke helt forstå, hvad modtager eller afskiber egentlig kan bruge disse informationer til. Men der er en historisk tradition for, at det vil ?man? gerne vide. Vi må så ikke give dem. Alligevel er de lette af få fat i. Det viser noget af mangesidigheden i de problematikker, vi skal drøfte..

-----