23948sdkhjf

Mærsk lader kunder se virtuelt ind i kølecontainere

Mærsk lader nu kunder med særlige krav til temperatur og køling følge med i containernes data time for time

Fremover kan kunder i Mærsk, der har brug for containertransport med særligt fokus på fx fugt eller temperaturer følge med i disse parametre på time-basis, når Maersk transporterer containerne. Det fortæller selskabet i en pressemeddelelse.

Kølecontainere fra Mærsk er forbundet til Mærsks Remote Container Management-system, som holder øje med forholdene inde i containerne. Dette system har været i luften siden 2019 og går under navnet Captain Peter. Men nu er systemet udevidet med et såkaldt API, der er et programmeringsinterface, så Mærskkunderne kan følge forholdene i containerne i deres egne it-systemer. Det nye interface giver også Mærskkunderne mulighed for at dele oplysningerne med deres kunder, så de kunder, der ejer varerne, der bliver flyttet, kan følge med i, om det sker efter forskrifterne.

- Lanceringen af Captain Peter Integrated er et vigtigt skridt på rejsen mod mere digitale og integrerede forsyningskæder. Synlighed og fleksibilitet er afgørende for vores kunder og deres interessenter, og ved at gøre det muligt for data at flyde direkte fra vores containere ind i kundernes systemer, opbygger vi både et tættere partnerskab og muliggør i sidste ende bedre beslutninger for deres forsyningskæder, siger direktør for Reefer Solutions i A.P. Møller – Mærsk Bruce Marshall i forbindelse med lanceringen.

Han oplyser endvidere, at i løbet af 2022 blev mere end 80 pct. af køleflåden opgraderet til at levere timedata til Captain Peter - sammenlignet med en daglig opdatering tidligere - hvilket muliggjorde endnu mere synlighed og reducerede risikoen for beskadigede varer og madspild.

Ved udgangen af 2023 vil 90 % af Mærsks køleflåde understøtte datatransmission pr. time.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078