Kilometerafgift koster vognmænd dyrt
Af Jesper B. Nielsen, Transportmagasinet
Der kom konkrete tal på regeringens planer om at indføre en differentieret kilometerafgift, da finanslovsforslaget blev præsenteret tidligere i dag.
I DTL – Danske Vognmænd er man ikke i tvivl om, at projektet kommer til at koste medlemsvirksomhederne dyrt.
- Der er tale om en ekstrem dyr og særdeles ineffektiv måde at opkræve skat på, siger DTL's direktør Erik Østergaard. DTL.
SVM-regeringens finanslovsforslag, der blev fremsat i dagtorsdag, er på transportområdet præget af planerne om en kilometerafgift for lastbiler fra 2025.
Der deles ud til statslige selskaber og myndigheder over en bred kam som oplæg til, hvad DTL – Danske Vognmænd kalder vejtransportens hidtil dyreste administrative projekt.
Lastbilerne skal efter planerne betale i gennemsnit 1,30 kr. pr. kørt kilometer fra 2025 på cirka 11.000 km statslige og kommunale veje – og fra 2027 på hele vejnettet, der udgør 75.000 km.
Til det formål skal staten bruge næsten 300 mio. kr. årligt i administration, mens afskaffelsen af den eksisterende vejbenyttelsesafgift koster staten 400 – 500 mio. kr. pr. år. Og det afspejler sig i den grad det fremlagte finanslovsforslag.
- Jeg vil betegne dette projekt, som det dyreste nogensinde, som - trods visioner om en grøn fremtid – i øjeblikket kun går ud på at udvikle et administrativt apparat, der ikke har set sin lige i vejtransportens historie, udtaler DTL’s adm. direktør Erik Østergaard.
- Der er tale om en ekstrem dyr og særdeles ineffektiv måde at opkræve skat på. Omkostningen til administration svarer til næsten 30 procent af nettoprovenuet, som er på en milliard kroner årligt.
- Det bygger på en formodning om, at 10 procent af lastbiltrafikken vil være el-drevet i 2030. Det udelukker også fuldstændig brugen af for eksempel biodiesel og biogas.
- Vi mener ikke, at det balancerer overhovedet, siger DTL-direktøren.
Deler ud med rund hånd
Og der bliver delt ud med rund hånd.
DTL har nærlæst finanslovforslaget og har fundet frem til disse astronomiske beløb, der skal kick-starte og siden opretholde km-afgiftens administration.
Sund & Bælt A/S er udpeget til at stå for opkrævningen af kilometerafgiften. Derfor er der på årets finanslovsforslag afsat 192,7 mio. kr. årligt i 2025 og 2026. Det stiger til 193,7 mio. kr. i 2027 og yderligere til 199,3 mio. fra 2028 og årligt efterfølgende.
Pengene skal bruges til implementering af km-afgiften, herunder udvikling og indkøb af udstyr og den efterfølgende drift af vejafgiftsordningen.
Desuden er der afsat en reserve på 42,2 mio. årligt i 2025 og frem til udbud af blandt andet IT-systemer og vejsideudstyr.
Justitsministeriet bliver beriget med en reserve på 25 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til ”håndtering af udgifter”, mens der tilføres en reserve på 4,1 mio. kr. årligt til Færdselsstyrelsens administration.
Hertil kommer flere millionbeløb i årene fra 2025 og frem til Motorstyrelsen, Vejdirektoratet og Gældsstyrelsen.
Eneste lyspunkt
Det eneste lyspunkt er ifølge Erik Østergaard, at finanslovsforslaget afsætter 239 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til vejvedligehold i stat og kommuner i forbindelse med kilometerafgiften.
- Det er penge, som regeringen skønner, skal dække omkostninger ved indførsel af længere og tungere lastbiler – blandt andet 7-akslede vogntog.
- Den del af projektet kan det til gengæld ikke gå stærkt nok med at få op at køre. Her er det win-win både for vognmænd og klima, fastslår Østergaard.
