Betaler du for meget i told?
- Når man betaler for meget i told, så betyder det direkte tab på virksomhedens bundlinje.
Det fortæller Jytte Philipsen Jacobsen, der leder toldafdelingen i Fair Trans. Hun er en af initiativtagerne til et møde som Aabenraa Erhvervsforening, Padborg Transportcenter og Business Aabenraa afholder 29. marts hos ITD i Padborg.
På mødet får deltagerne mulighed for at blive opdateret på INCOTERMS® 2020, samtidig med de bliver præsenteret til en bedre og ikke mindst mere direkte tilgang til korrekt udnyttelse til de indgåede handlesaftaler.
Danske virksomheder taber årligt 400 millioner kr. ved eksport af deres produkter. Et skøn vurderer, at virksomhederne lider et tilsvarende tab ved import af varer til Danmark.
- Der er rigtigt mange penge og spare ved at udnytte de lavere toldsatser, der gælder for samhandlen med de mange lande, som EU har indgået handelsaftaler med. Når virksomhederne betaler for meget i moms, så går det ikke bare direkte ud over deres bundlinje. Det forringer også deres konkurrenceevne og sidste ende koster det også virksomhedens kunder penge, fordi der er betalt for meget i told på de varer, de køber, siger Fair Trans toldchef Jytte Philipsen Jacobsen til SCMNews.
Hun fremhæver, at talerne på mødet er nogen af Danmarks skarpeste hoveder på feltet.
Lissi Andersen Roost fra advokatfirmaet Andersen Partners fortæller om INCOTERMS® 2020
Jytte Jacobsen fra FairTrans vil fortælle om told, set fra et økonomisk perspektiv
Humera Arshad og Lars Gade Holm fra Udenrigsministeriet vil fortælle om EU’s 78 handelsaftaler og brugen af disse. Få viden om told, dokumentkrav,
oprindelseskrav m.m.
Birgitte Stentoft Lundberg, Connie Madsen og Martin Eeg Brøchner fra Toldstyrelsen vil fortælle om, hvordan man får styr på præferenceoprindelse, når du anvender en handelsaftale
.
Tid og sted: Onsdag den 29. marts 2023 kl. 13.00 - 18.00 hos ITD, Lyren 1, 6300 Padborg.
Tilmelding: Tilmeld dig her senest den 23. marts 2023.
Det er gratis at deltage, men da der er et begrænset antal pladser til rådighed, er det efter ”først til mølle”-
princippet. Af hensyn til forplejning er der et ”no show-fee” på 500 kr.