23948sdkhjf

Ny sales manager til DKI Logistics

DKI Logistics henter ny salesmanager fra GLS.

Daniel Tønder Molin er tiltrådt som sales manager hos DKI Logistics. Han kommer fra en stilling som key account manager hos GLS Denmark. Her arbejdede han med national og international pakkedistribution for blandt andet store BtB virksomheder og E-commerce BtC-virksomheder.

Det skriver DKI Logistics i en pressemeddelelse.

Den viden kommer nu kunder hos DKI Logistics til gode, idet virksomheden med sit automatiske kasselager blandt andet tilbyder logistikløsninger for e-commerce.

"Som Sales Manager lægger Daniel Tønder Molin vægt på at opbygge et stærkt partnerskab og gode relationer baseret på tillidsfuldt samarbejde, med henblik på at skabe fælles vækst,"

hedder det i pressemeddelelsen.

Daniel Tønder Molin bor i Kolding med sin kæreste og deres tilsammen fire børn. Fritiden bruger han blandt andet på vandreture med overnatninger i shelters og at spille golf. Han har også tidligere spillet en del tennis og badminton, men her er ketcheren erstattet af et padelbat.

Han har også gennem en årrække dyrket taekwondo.

DKI Logistics er ejet af – Rhenus Logistics

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063