23948sdkhjf

Stadig masser af ultrafine partikler i dieselrøgen

Europa-Kommissionen vil sikre en mere effektiv kontrol af udstødningen fra diesellastvogne – men spørgsmålet er om det hjælper.

Dieseldrevne lastvogne har i omkring et årti skullet opfylde krav partikelfiltre, der brænder de ultrafine sodpartikler fra udstødningen helt af. Nano-partiklerne er meget sundhedsskadelige og derfor har partikelfiltre været et lovkrav på nye lastvogne.

Men Europa-Kommissionen har erkendt, at de regler, der er for kontrollen af køretøjerne, faktisk ikke sikrer, at køretøjernes afbrænding af de ultrafine partikler virker efter hensigten.

Det skriver NLA i sit nyhedsbrev fredag.

Derfor har Kommissionen nu udsendt nye retningslinjer for den periodiske kontrol. Fremover skal kontrollen både kunne afsløre modifikationer, der har til hensigt at deaktivere partikelfiltret, eller partikelfiltre, der er defekte.

I praksis betyder EU-Kommissionens ny retningslinjer, at dieselkøretøjerne skal testes med udstyr, der kan afsløre en for stor mængde ultrafine partikler i udstødningen. Vejledningen fastsætter grænseværdier for målingsresultater, der betyder at køretøjet ikke klarer det periodiske syn.

Skærpet pres for dieselforbud

Men en ny undersøgelse fra Universitetet i Birmingham sår alvorlig tvivl om effekten af partikelfiltrene. Partikelfiltre – der blev et krav på tunge køretøjer i 2013 – fungerer ved at indfange partikler i udstødningen og derefter afbrænde partiklerne ved høje temperaturer inden den rensede udstødningsrøg ledes ud i luften.

Men forskerne på Manchester University kan påvise, at mens partikelfiltret nok brænder størstedelen af de større og faste partikler af, så er filtrenes præstation ikke tilfredsstillende, når der er tale om mindre og flydende sodpartikler.

..de nuværende og almindeligt udbredte partikelfiltre ikke er effektive over for disse meget små partikler. Professor Roy Harrison, Manchester University

Forskningen påviser blandt andet, at kun25 procent af de partikler, der er mindre end 100 nanometer, bliver brændt af i filtret.

- Vores forskning viser klart og tydeligt, at de nuværende og almindeligt udbredte partikelfiltre ikke er effektive over for disse meget små partikler, udtaler professor Roy Harrison, der er hovedforfatter på rapporten fra Birmingham University.

Professor Harrison udtaler på baggrund af rapporten, at høje koncentrationer af sundhedsskadelige ultrafine partikler er et udbredt og vedvarende problem.

- Hvis vi skal leve op til WHO’s anbefalinger, så bliver vi sandsynligvis nødt til at fremskynde overgangen til elektriske køretøjer i et markant højere tempo, samtidig med vi må gribe til yderligere tiltag.

Nyt pres på forbrændingsmotoren

Tyskland fik i sidste uge Europa-Kommissionen til at acceptere en udsættelse af forbrændingsmotorens slutdato, der oprindeligt var sat til 2035. Aftalen forudsætter, at de pågældende køretøjer udelukkende kører på såkaldte e-fuels – eksempelvis biobrændstof.

Et kompromis, der blandt andet er blevet hilst velkommen fra mange i den tunge vejgodstransport, der tvivler på, at el- eller brint er økonomisk bæredygtigt alternativ inden for blot 12 år.

Men forskningsresultaterne fra Birmingham stiller alvorlige spørgsmålstegn ved den fortsatte anvendelse af forbrændingsmotoren.

Dermed er presset for en tidlig exit for de dieseldrevne lastvogne skærpet væsentligt. Her er det ikke givet, at den tyske bilindustri formår at fastholde produktionen af forbrændingsmotoren efter 2035.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.119