Større, tungere og meget mere
Store overarme gør det ikke alene, når danske havvindmøller skal ud over kajen og ud i verden.
Det kræver bomstærkt løftegrej og erfarne specialuddannede medarbejdere, når de flere hundrede tons tunge tårnelementer, naceller, nav og møllevinge skal bakses rundt i havnene og klargøres inden den videre færd.
Næste generation af havvindmøller bliver endnu større og dermed også endnu tungere. Samtidig vil markedet boome i de kommende år, når de politiske ambitioner i Europa om selvforsyning og grøn energi for alvor tager fart i de kommende år.
Det stiller store krav til aktørerne i forsyningskæden til offshore-eventyret – ikke mindst, når det gælder finansieringen af de nye store investeringer, der venter forude.
Strategisk fokus
En af de mest erfarne aktører i netop dette afgørende led i offshore vindindustriens forsyningskæde er terminal- og stevedorevirksomheden Jutlandia Terminal i Esbjerg.
Her er direktør Kristian Svarrer tredje generation i familievirksomheden.
- Jutlandia Terminal har arbejdet med offshore vind i 20 år. Vi har været med siden starten her på Esbjerg Havn, fortæller direktør Kristian Svarrer.
- Vi besluttede fra starten, at vi ville gøre offshore vind til et strategisk fokusområde. Det har været med til at sikre, at vi har kunnet vokse med markedet og de stadigt større og tungere offshore vindmøller.
- Vi står med en spændende udfordring fordi udviklingen går mod stadigt større og tungere havvindmøller. Vægten stiger. Det grej, der skal til for at håndtere offshore vindmølle-elementer skal følge med og det bliver ikke bare tungere og større, det bliver også dyrere og dyrere Kristian Svarrer, CEO og hovedaktionær i Jutlandia Terminal
Skærpet konkurrence
Kristian Svarrer lægger ikke skjul på, at det er en udfordring af følge med det ”vokseværk” om forventes at ramme offshore vind-sektoren.
- Vi står med en spændende udfordring fordi udviklingen går mod stadigt større og tungere havvindmøller. Vægten stiger. Det grej, der skal til for at håndtere offshore vindmølle-elementer skal følge med og det bliver ikke bare tungere og større, det bliver også dyrere og dyrere – og mere og mere avanceret. Her er vi nødt til at følge med udviklingen, hvis vi skal blive ved med at være med.
- Når kagen bliver større, vil der også komme en skærpet konkurrence, fordi flere må forventes at satse på få andel i markedet Kristian Svarrer, adm. direktør i Jutlandia Terminal
Han anerkender, at de gunstige prognoser for grøn offshore vind nok vil gøre det lettere at opnå finansiering.
- Når kagen bliver større, vil der også komme en skærpet konkurrence, fordi flere må forventes at satse på få andel i markedet, siger Kristian Svarrer.
Han efterlader her ingen tvivl om, at han forventer kampen om de enorme offshore vind-projekter, der er i støbeskeen, bliver hård.
Mere lagerplads
Jutlandia Terminal har dog ingen planer om at kaste håndklædet i ringen havvindmøllefronten -tvært imod. Esbjerg-virksomheden indleder snart byggeriet af et helt nyt 4.000 kvadratmeter stort pakhus på Esbjerg Havn. Det nye pakhus er første etape på byggeplaner på i alt 12.000 kvadratmeter fordelt på tre etaper.
Virksomheden har i forvejen 22.000 kvadratmeter pakhuse på havnen.
Dermed følger virksomheden også med kundernes behov, når det gælder lagerplads.
- Vi udlejer i stor stil vores pakhuse til kunder i offshore vind industrien, der anvender dem til opbevaring af mindre dele, værktøj, reservedele, og alle de andre ting, der er brug for, når elementerne skal klargøres til den videre transport. Jo større og tungere møllerne bliver, jo vigtigere bliver det, at der er plads tæt på kajkanten, og her er vi optimalt placeret, fortæller Kristian Svarrer.
Grøn omstilling
Et andet område, hvor Jutlandia Terminal kommer til at investere fremadrettet, er De stigende forventninger og krav til virksomhedernes klimarapportering og indsats for at reducere deres CO2-udledning mærkes også på Esbjerg Havn. Men det er en vanskelig udfordring, når der endnu ikke findes eldrevne alternativer til de helt tunge løft.
- Vi har naturligvis en bæredygtighedsstrategi og vi er indgået i et klimapartnerskab med Esbjerg Kommune. For os handler det i praksis primært om at erstatte de dieseldrevne maskiner vi anvender i dag med nogen, der kører på el. Men der er endnu ikke brugbare alternativer på markedet. Men her kommer vi naturligvis også til at skulle investere i fremtiden – i takt med at løsningerne bliver tilgængelige, siger Kristian Svarrer.
Lauritzen og Jutlandia siden 1889
Esbjerg Havn var kun 10 år gammel, da Ditlev Lauritzen stiftede en tømmerhandel ved havnen, der voksede hastigt båret af eksporten af bacon og smør til Storbritannien.
Allerede i 1888 besluttede Ditlev Lauritzen at anskaffe sit første dampskib
I 1914 flytter han til København og fire år senere afhænder han J. Lauritzen skibsmæglere Esbjerg til konsul A.C.M. Schmidt.
I 1930 ændrer Esbjergvirksomheden navn til J. Lauritzen Eftf. for at undgå forveksling med Rederiet J. Lauritzen i København.
Den første Svarrer
I 1935 ansættes Anders Nielsen Svarrer som lærling. Efter at have endt sin uddannelse i 1939 rejser han til udlandet for at arbejde. Da han vender tilbage til Danmark, arbejder han i København i en årrække.
Men i 1947 vender A.N. Svarrer tilbage til Esbjerg og bliver i 1952 medejer af J. Lauritzen's Eftf.
I 1968 bliver han eneejer. Samme år starter sønnen Knud Svarrer i virksomheden efter han har afsluttet sin shippinguddannelse.
J. Lauritzen's Eftf. Skibsmæglere omdannes til et aktieselskab, A/S J. Lauritzen's Eftf. i 1973. Samme år
lanceres, i samarbejde med selskabet Alfragt A/S, et stevedore- og lagerfirma, der udvikler sig til Jutlandia Terminal ApS.
Efter A.N. Svarrers død i 1974 overtager sønnen Knud Svarrer virksomheden.
Nyt domicil
I 1979 flytter J. Lauritzen's Eftf. ind i nye kontorer på 1100 kvadratmeter midt på Esbjerg Havn. Her fra drives virksomheden stadig. Bygningen gennemgik en stor modernisering i 2011.
Jutlandia Terminal lå optimalt placeret i forhold til det danske olie- og naturgaseventyr i Nordsøen, der startede i 1980. Et tæt samarbejde mellem J. Lauritzen Eftf. og Jutlandia Terminal betyder, at søsterselskaberne bliver offshore base for olie- og gasindvindingen i Nordsøen.
I 1986 bliver A/S J. Lauritzen Eftf. eneejer af Jutlandia Terminal.
Jutlandia Terminal bliver i 1988 medejer af Seaport Stevedoring, der bliver overtaget helt og en del af Jutlandia Terminal i.
Tredje generation
Sønnerne Kasper og Kristian Svarrer overtager roret i 2010, efter Knud Svarrer er gået bort i 2010. De har siden moderniseret og digitaliseret virksomheden.
I 2021 opkøbes Copco A/S og bliver indlemmet i Harbour Group Holding sammen med Jutlandia Terminal og J. Lauritzen’s Eftf.
