Tendens: Hårdt krav driller danske virksomheder i udlandet
Når den danske ventilproducent AVK skal levere ventiler til vand- og spildevands projekter i USA, bliver virksomheden mødt med et hårdt krav fra de amerikanske myndigheder.
I håb om at skabe lokale arbejdspladser og sikre robuste i forsyningskæder, har den amerikanske regering nemlig besluttet, at en stor del af produktionen skal ske i USA, hvis en virksomhed ønsker at deltage i offentlige projekter.
Det fortæller virksomhedens finansdirektør Lars Kudsk i et interview med Børsen.
- Det hele skal stort set komme fra USA – al metal i produktet skal være produceret og skabt i USA. Det gør, at vi er nødt til at bygge en supply chain og base op i USA, så vi kan håndtere det, siger han til mediet.
En geopolitisk tendens
Eksemplet med AVK er langt fra en enlig svale.
Når danske virksomheder bevæger sig ud i den store verden, bliver de nemlig i stigende grad mødt af krav om lokal produktion. Dermed er de ligesom AVK tvunget til at ændre deres forsyningskæder, så en større del af produktionen rykker til de markeder, de vil ind på.
Det fortæller Peter Bay Kirkegaard, som er seniorchefkonsulent hos Dansk Industri, til SCMNews.
- Det er blevet mere og mere populært. Et godt eksempel på det, er den inflation reduction act, som amerikanerne indførte sidste år. Den indeholder udprægede brug af lokale produktionskrav, siger han.
Kravet om lokal produktion rammer særligt virksomheder, der arbejder med grøn teknologi og medicin - og dermed to af de væsentligste sektorer som danske virksomheder er stærke indenfor. Det skyldes, at netop disse typer af virksomheder ofte leverer deres produkter til offentlige institutioner eller til kunder, der deltager i forskellige programmer, som er støttet af statslige midler.
- Alle vil gerne være mindre afhængige af omverden. Det er den geopolitiske tendens lige nu. Samtidig ønsker man fra politisk side at skabe lokale arbejdspladser. Derfor er de her programmer relativt populære blandt politikere, siger Peter Bay Kirkegaard, og tilføjer, at det primært er store lande som USA eller Brasilien, der benytter sig af strategien.
Mærkværdige incitamenter
Ofte betyder kravet om lokal produktion, at virksomheder må foretage ændringer af deres forsyningskæder, som ikke nødvendigvis er hverken praktiske eller økonomisk fordelagtige.
I sidste ende er det dog forbrugerne, som er de største ofre, fordi de ender med at betale en højere pris for produkterne.
- Virksomhederne har svært ved at lave fuldstændig optimale forsyningskæder i de her situationer. De her programmer skaber ofte nogle mærkværdige incitamenter for, hvor og hvordan virksomheder producerer. Derfor er det ikke en effektiv måde at føre industripolitik på, siger Peter Bay Kirkegaard.
Han understreger, at der i en verden præget af geopolitiske uroligheder kan være gode grunde til, at myndighederne ønsker at sikre en hjemlig produktion. Omvendt anser han det for problematisk, når europæiske virksomheder mødes med så hårde krav hos tætte samarbejdspartnere som USA.
- Vi har en ekstremt veludviklet handel mellem EU og USA, og der er ingen grund til at tro, at den handel skulle blive forhindret. Derfor virker det besynderligt, at europæiske virksomheder ikke kan importere produkter til USA, siger Peter Bay Kirkegaard.
EU leger med
Inden man lader sig hidse op over de amerikanske regler på området, er det måske værd at huske på, at EU på sin vis også er med på legen.
Ganske vist tillader de nuværende udbudsdirektiver ikke at stille konkrete krav om lokal produktionen af varer til den offentlige sektor, men der findes andre veje til at nå samme resultat.
- Man kan lave forskellige kreative foranstaltninger. Eksempelvis kan man stille krav om, at varen ikke må være transporteret over lange afstande. Det kan selvfølgelig være ganske fornuftigt for at mindske CO2-udledningen, men kan også gøre det umuligt at producere varen uden for EU, fortæller Peter Bay Kirkegaard.
Samtidig er en lang række af EU's støtteprogrammer til blandt andet grøn teknologi og chipproduktion, kun muligt at modtage, hvis man producerer i EU.
SCMNews har kontaktet finansdirektør Lars Kudsk for at få uddybet historien om AVK. Finansdirektøren ønsker dog ikke at udtale sig yderligere om sagen.
