23948sdkhjf

Biobrændstof til skibe sænker CO2-udledningen hos modehus

Siden 2021 har Bestseller formået at reducere CO2-udledningen fra transporterne af deres tøj med 37.000 tons.

Det er sket gennem et samarbejde med A.P. Møller Mærsk om brug af biobrændsel i motorerne på de skibe, som transporterer tøjet til Europa fra havne i blandt andet Kina og Bangladesh.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

- Samarbejdet vil fortsat spille en vigtig rolle i vores bæredygtighedsstrategi og at se de positive resultater er en stor motivationsfaktor for os i vores jagt på en fuldt CO2-neutral logistikdrift, siger Allan Kyhe Kjærgaard, logistikdirektør hos Bestseller i en pressemeddelelse.

I meddelelsen oplyser modehuse, at søfragt udgør 80 pct. af den samlede transport hos Bestseller.

I 2021 udgjorde transporten 4 pct. af Bestsellers samlede klimaaftryk, men efter reduktionen udgør det nu kun 3 pct.

Hvor stor den samlede udledning fra Bestseller og deres underleverandører egentlig er, er uklart, idet der ikke figurere et klimaregnskab i deres seneste bæredygtighedsrapport. Ifølge Børsen lå tallet på 2 mio. ton, hvoraf 95 pct. stammer fra leverandørkæden, hvor også transportdelen ligger.

Bestsellers forventer at sænke udledningen fra leverandørkæden med 30 pct. i 2030.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062