Containerrater: Er bunden i sigte?
I DSV’s seneste nyhedsbrev til speditions- og logistikkoncernens kunder sætter shippinganalytikeren Lars Jensen, CEO & Partners, Vespucci Maritime fokus på udviklingen i containerfragtraterne. Her giver han et bud på, om det mere end et år lange og dramatiske ratefald er ved at nærme sig bunden.
Lars Jensen starter dog med at fremhæve, at der er stor forskel på, hvordan containerraterne har udviklet sig – afhængigt af, hvilken handelsrute, der er tale om.
- Når man siger, at ”fragtraterne” har været faldende i over et år, er det ikke noget som kan genkendes af alle afskibere. Det er til en vis grad afhængigt af, hvilken handelsrute man benytter, skriver Lars Jensen.
Han nævner her containerraterne over Atlanten fra Nordeuropa til USA’s østkyst.
- Ifølge WCI spotrateindekset har raterne her kun været faldende siden december 2022, og niveauet er nu lidt under 5,000 USD/FFE, som stadig er langt over de 2,000-2,300 USD/FFE, som var niveauet lige før pandemien, skriver Lars Jensen.
Han tilføjer, at der er eksempler på afskibere, der på grund af kontrakter, først for nyligt har oplevet at containerraterne falder.
Yderligere fald
Lars Jensen fremhæver her det såkaldte CCFI rateindekset, som måler en blanding af kontrakt- og spotrater ud af Kina, som et godt indeks, hvis man skal få fornemmelse for udviklingen i containerraterne. CCFI-indekset – der er blevet opgjort siden 1998 – må ikke forveksles med spotrate-indekset SCFI.
- CCFI-indekset indeholder ugentlige data tilbage til 1998, og er et vægtet gennemsnit af alle handelsruter ud af Kina. Hvis man sammenholder udviklingen i CCFI indekset med rederiernes globale gennemsnitsrater, som rapporteret deres i årsregnskaber, finder man en høj grad af korrelation. CCFI tjener derfor fint som en indikator for den globale rateudvikling, skriver Lars Jensen i DSV’s nyhedsbrev.
CCFI-indekset er ikke afhængigt udsving i valutakurserne, da det ikke måler i dollars per 40-fods container, men anvender 1998 som indeks året på 1000 indekspoint. CCFI toppede i december med et indekstal på 3565. I første uge af april i år var CFFI droppet til 953.
Det er dog stadig højere end før corona-pandemien satte ind. I april 2019 – et halvt år før Covid-19 brød ud i Wuhan i Kina – hvor CFFI var nede under 800.
- På den baggrund kunne man argumentere for, at bunden endnu ikke er nået, ifald vi skal tilbage til niveauet før pandemien, mere generelt og ikke kun på udvalgte handelsruter, skriver Lars Jensen.
Tidligere nedture
Den ansete shippinganalytiker vælger at se længere bagud i den historiske udvikling i CFFI-indekset. Her fremhæver han fire perioder med længerevarende fald i containerraterne. Herunder, hvor lang tid det tog, før faldet nåede bunden.
Den første er den recession, der ramte USA ved årtusindeskiftet. Herefter fulgte finanskrisen, der blev fulgt af en hastig vækst i volumener i 2010. Det førte til kapacitetsproblemer og flaskehalse og da de blev løst dykkede containerraterne igen. Endelig førte containerrederiernes priskrig i til stor de store ratedyk i 2015-2016.
Fælles for de fire dyk er, at varigheden lå på 59 til 71 uger og at bunden først blev nået, når rederierne havde trukket tilstrækkeligt meget kapacitet ud af markedet.
- Hvis man derfor lægger dynamikken i de sidste 25 år til grund, er det sandsynligt, at bunden i det nuværende marked vil blive nået indenfor de næste 6 uger i gennemsnit. Og i værste fald, indenfor de næste 11 uger. Dette er i øvrigt en tidsramme som vil matche begyndelsen af højsæsonen 2023, hvilket øger sandsynligheden for denne tidsramme, slutter Lars Jensen.
