23948sdkhjf

Shippingbranchen i historisk transition

Antallet af nybygninger, der kan sejle på grønne brændstoffer er eksploderet det seneste år

Ikke nok med, at rederierne bestiller nye skibe på baggrund af de seneste års store resultater i shippingbranchen - de nye skibe er også mere grønne end tidligere. Ifølge analysehuset Alphaliner er 92 pct. af de skibe, der er blevet bestilt i 2023, såkaldte dual fuel-skibe, der kan sejle på et alternativ til olie. Det fortæller Finans.

For blot få år siden var dette tal nul.

Opgørelsen viser, at hovedparten af de grønne skibe er indrettet til at sejle på metanol; nemlig 62 pct.

- Det sender et meget tydeligt signal til leverandørsiden, at der er stor efterspørgsel efter de grønne brændstoffer, og det sætter forhåbentlig gang i udviklingen af endnu flere grønne metanolprojekter, for i øjeblikket er markedet for grøn metanol meget beskedent, siger Morten Bo Christiansen, der er chef for energiomstilling hos A. P. Møller-Mærsk til Finans.

Ifølge chefanalytiker Niels Rasmussen i shippingorganisationen Bimco er der tale om en teknologisk revolution.

- Det er den største teknologiske transition, vi nogensinde har set i containermarkedet, siger han til Finans.

Analytiker hos Alphaliner Jan Tiedemann peger på, at omstillingen skal ses i lyset af, at den internationale maritime organisation, IMO, har sat en halvering af udledningen af CO2 som mål i 2050, samt at flere rederier har sat deres egne og i nogle tilfælde mere ambitiøse målsætninger.

Bagsiden af medaljen er ifølge Jan Tiedemann og som Morten Bo Christiansen fra Mærsk også påpeger tilgængeligheden af e-metanol, der skal til, før de grønne motorer også sejler grønt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096