23948sdkhjf

Billund flyver igen - første overskud i tre år

Billund Lufthavn har igen luft under vingerne og kan for første gang siden 2019 fremvise et årsregnskab med sorte tal på bundlinjen.

Regnskabet er endnu ikke udkommet i sin helhed, men i en pressemeddelelse fra lufthavnen fremvises nøgletallene.

Resultatet lyder på 22,9 mio. kroner. I 2021 havde lufthavnen et underskud på 81 mio.

Dermed understreger regnskabet, at Billund Lufthavn er krøbet ud af skyggen fra to hårde år, hvor coronapandemien lagde den globale luftfragt i et jerngreb.

Velkommen til Mærsk

Ikke overraskende peger lufthavnen på en stor passagerfremgang som en af forklaringerne bag resultatet.

Luftfragt spiller dog også en rolle - særligt når det kommer til forventningerne om fremtidig vækst. 

Her peger lufthavnen på de investeringer i lagerbygninger, kontorer og andet, som skal gøre lufthavnen til et centralt knudepunkt for de mange virksomheder i trekantområdet.

Særligt høje er forventningerne til det luftfragtcenter, som Mærsk tidligere på året åbnede i lufthavnen. Med centeret bliver Billund et europæisk luftfragthub for Mærsks ruter mellem Europa og Asien

– Maersk Air Cargo er nok den største operatør, vi kunne forestille os at få ind på matriklen, men der er flere store på vej. Vi har nogle spændende dialoger. Billund Airport City er kommet på verdenskortet, og i flere henseender kan man ikke overse Billund Lufthavn, siger lufthavnens administrerende direktør, Jan Hessellund.

BILLUND LUFTHAVN A/S
Regnskabsår 2022 2021 2020 2019
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 808,7 350,6 302,7 877,9
Årets resultat 22,9 -81 -179 52,5
Investeringsniveau 108,7 66,8 70,8 152,3
Cash flow fra driftsaktivitet 98,4 -21 -85,7 124,3
Soliditetsgrad 41,7 40,3 43,2 57,6
Kilde: Billund Lufthavn

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109