23948sdkhjf

DSV tilbyder bæredygtige brændstoffer til kundernes forsyningskæde

Speditionsgiganten DSV A/S vil bistå kunder med at nedbringe deres transport- og logistikrelaterede CO2-aftryk på tværs af transportformer.

DSV A/S har indgået aftale om indkøb af store mængder klimavenligt brændstof, der skal gøre det muligt at tilbyde kunderne mere bæredygtige transport- og logistikydelser.

Det sker via en ny ”Book and claim”-løsning, der angiveligt giver kunderne nem adgang til certificerede bæredygtige brændstoffer, hvilket muliggør reduktion af CO2-fodaftrykket i deres forsyningskæder, uanset transportform.

Det skriver DSV A/S i en pressemeddelelse.

Book and claim henviser til, at kunden ikke bare bestiller (booker) transport med bæredygtigt brændstof. Kunden får samtidig krav (claim) på at få adgang til detaljerede og certificerede CO2-data for transporterne, som kunderne kan dokumentere i CO2-reduktionen i deres eget lovpligtige CO2-regnskab.

Vej kun i Europa

Godstransporten er som bekendt stadig stærkt afhængig af fossile brændstoffer og tegner sig for en væsentlig og voksende del af den globale CO2-udledning.

Et skift fra fossil energi til elektricitet og bæredygtige brændstoffer er afgørende for transportsektorens evne til at reducere sin klimapåvirkning markant. Ved at investere i bæredygtige brændstoffer til hver transportform bliver DSV – ifølge egne oplysninger - en af de første transport- og logistikvirksomheder, der kan tilbyde en ”Book and claim”-løsning, der udnytter de respektive bæredygtige brændstoffer til luft og sø globalt og vejfragt i Europa.

- DSV er forpligtet til at støtte vores kunder med en række produkter for at hjælpe med at reducere CO2-aftrykket i deres forsyningskæde. Jeg er meget stolt over, at vi nu kan tilføje vores Book and Claim-løsning til denne liste. Bæredygtige brændstoffer er en nøglekomponent i DSV's igangværende strategi for at reducere CO2-udledningen og afbøde klimapåvirkningen fra transport og logistik, siger Jens Bjørn Andersen, koncernchef, DSV.

Udfordrende marked

Udskiftning af konventionelle fossile brændstoffer med bæredygtige brændstofalternativer kan reducere CO2-emissionerne med omkring 80-90 procent. Men markedet for bæredygtige brændstoffer er stadig i sin vorden og kan være svært at finde rundt i.

DSV's ”Book og kræv-produkt” er et bud på en løsning på de udfordringer, som mange af dets kunder står over for, når de forsøger at købe bæredygtige brændstoffer som en del af deres strategier for dekarbonisering af forsyningskæden.

DSV tilbyder at finde de rigtige producenter og sørger for, at brændstoffet er produceret i overensstemmelse med gældende retningslinjer og standarder.

Kunden ejer CO2-reduktion

I samarbejde med kunden beregner DSV CO2-emissionerne fra de specifikke forsendelser og transportformer og allokerer derefter den passende mængde bæredygtige brændstoffer, der er nødvendige for at dekarbonisere kundens forsendelse. Ved at videregive ejerskabet af CO2-reduktionerne til kunden sikrer DSV, at den CO2, der spares ved tildelingen af bæredygtigt brændstof, så kan redegøres for i kundens CO2-rapporter.

DSV's Book and claim-løsning er baseret på den seneste branchevejledning på området, der anvender videnskabeligt baserede principper – de såkaldte Science Based Target-initiativprincipper. Processen verificeres af en tredjepartsrevisor og dokumenteres på tværs af værdikæden, og kunderne vil modtage en erklæring om at validere deres emissionsreduktioner.

Vil fremme grøn omstilling

DSV’s koncernchef erkender, at overgangen til mere bæredygtige brændstoffer i transport- og logistiksektoren står over for forskellige store udfordringer. Herunder, at de bæredygtige alternativer til fossile brændstoffer er væsentligt dyrere, end fossile brændstoffer.

- DSV anerkender vores rolle som en af verdens førende transport- og logistikvirksomheder. Vi står godt rustet til at hjælpe med at drive overgangen til bæredygtige brændstoffer. Jens Bjørn Andersen, CEO, DSV A/S

Der er også begrænset produktion og de bæredygtige brændstoffer er ofte kun tilgængelige i begrænsede geografiske områder. Derfor vurderer DSV A/S topchef også, at der er brug for betydelige investeringer, hvis produktionen af bæredygtige brændstoffer skal følge med den voksende efterspørgsel.

- DSV anerkender vores rolle som en af verdens førende transport- og logistikvirksomheder. Vi står godt rustet til at hjælpe med at drive overgangen til bæredygtige brændstoffer. Samtidig kan vi være med til at understøtte udviklingen af de kritiske løsninger, der hjælper med at opnå emissionsreduktioner, som transportsektoren behøver. Dette er en vigtig overvejelse for DSV, da vi fortsat ønsker at være med til at forme den grønne omstilling i vores branche, siger Jens Bjørn Andersen og tilføjer:

- Vores kunder er i stigende grad bevidste om deres virksomheds CO2-aftryk. Derfor har vi også forsat fokus på at tilbyde nye tjenester, der passer til deres behov, der går hånd i hånd med vores egne bæredygtighedsmål, slutter Jens Bjørn Andersen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109