23948sdkhjf

IRU skuffet over ETS II-hastværk

International vognmandsorganisation mener EU burde vente med CO2-kvoteordning for vejgodstransporten.

EU’s medlemlande har givet grønt lys til at vejgodstransporten fra 2027 bliver pålagt et betale CO2-kvoter i forhold til, hvor meget CO2 der udledes. Den såkaldte Emission Trading System ordning (ETS II) blev godkendt af ministerrådet .

Det vækker skuffelse i IRU, der er er paraplyorganisation for en lang række nationale vognmandsorganisationer.

Rådet for EU vedtog tirsdag som ventet forslaget om et nyt emissionshandelssystem for vejtransport (ETS II). Systemet vil gælde for brændstofleverandører til vejtransport fra og med 2027, medmindre olie- og gaspriserne er usædvanligt høje.

EU-medlemsstaterne vedtog formelt i går ETS II-teksten, som Europa-Parlamentet havde vedtaget i sidste uge, som Rådet og Parlamentet var blevet enige om i december 2022.

ETS II går i luften i 2027, undtagen hvis olie- og gaspriserne er særligt høje, i hvilket tilfælde det vil blive skubbet et år tilbage.

Kompromiset om at lancere ETS II i 2027 – sammenlignet med 2024, som oprindeligt støttet i Europa-Parlamentet, eller endda 2025 og 2026, som først foreslået af Europa-Kommissionen – er væsentligt mere realistisk i betragtning af det forventede tempo i infrastrukturen og den teknologiske udvikling.

Det skriver IRU i en pressemeddelelse.

IRU EU Advocacy Director Raluca Marian udtaler:

- Som vi har argumenteret gennem hele lovgivningsprocessen, er 2027 for tidligt. Men vi er glade for, at EU lyttede til vores bekymringer og demonstrerede en vis pragmatisme, ved at droppe forslaget om en endnu tidligere startdato. Vi er kommet langt, især i betragtning af tidligere forslag, som havde urealistiske startdatoer eller upraktiske skel mellem private og kommercielle køretøjer, tilføjede hun.

Effektiv opkrævning tak

Vejtransportsektorens opfordring til at opkræve CO2-emissioner så effektivt som muligt afspejles i den tekst, som formelt er vedtaget af Rådet. ETS II vil generelt erstatte eksisterende nationale ordninger, medmindre nationale ordninger fastsætter højere priser for kvoter.

- Når det kommer til dekarbonisering, ser vi ikke ETS II som særlig effektiv på nuværende tidspunkt. Det er usandsynligt, at de nødvendige betingelser, såsom EU-dækkende opladnings- og tankningsinfrastruktur, for en væsentlig overgang til nul-emission tunge køretøjer vil være på plads om blot et par år, fremhævede Raluca Marian.

- Men det er bedre end at straffe transportoperatører endnu mere ved at lancere ETS II tidligere, som foreslået under lovgivningsprocessen, konkluderede hun.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078