Jutlandia håndterer det hele
Esbjerg Havn har status som en installationshavn for offshore vindsektoren. Det vil sige, at alle mølleelementerne samles på havnen og klargøres her, inden udskibning.
- Vi håndterer alt, hvad der foregår på havnen. Nogen af delene kommer ind på lastbil, andre på skib. Det kan være et skib, der kommer fra Lindø med forskellige komponenter, der bliver produceret der. Det kan også være vinger, der kommer ind på lastbil, hvor vingen skal tages af lastbilen. De kommer hertil i en transportramme til vejtransport, men inden vi sender dem videre med skib, så skal den flyttes over i en anden ramme til selve søtransporten. Derefter løfter vi vingen over på skibet inden den videre transport, forklarer Kristian Svarrer.
Jutlandia Terminal er ikke kun involveret i løft af de store og tunge vindmølleelementer.
- Vi udfører også en del af det montagearbejde på mølle-elementerne, der skal klargøres inden de løftes om bord på skibene. Virksomheden leverer også lagertjenester fra selskabets egne pakhuse.
Jutlandia Terminal er med andre ord ikke bare inde i forsyningskæden, men også værdikæden, når det gælder offshore vind. Jutlandia Terminal beskæftiger omkring 50 ansatte. Dertil kommer 20 ansatte søstervirksomheden J. Lauritzen Eftf.
Svære løft
Når det gælder havnekraner, anvender Jutlandia Terminal Esbjergs kraner. Men alle installationsfartøjer har deres egne kraner.
- Det er blevet en kompleks opgave, fordi kranen ikke klarer det alene. Det kan godt være, at kranen kan løfte 1.000 tons, men skibet som komponenterne skal lastes over på, skal gradvist tilpasse sig til den store ekstra belastning ved at pumpe ballastvand rundt mellem de forskellige ballasttanke. Derfor tager det også lang tid at laste – og losse delelementerne til offshore vindmøller. Kranen kan ikke arbejde hurtigere end ballastvandet kan pumpes fra den ene side af skibet over i den anden del af skibet. Det kan godt tage en time eller mere, at laste bare et element.
- Vi løfter 500 tons i dag – men vi kommer til at skulle væsentligt mere i de kommende år, når de nye generationer af havvindmøller kommer. Kristian Svarrer, adm. direktør i Jutlandia Terminal
- Vi løfter 500 tons i dag – men vi kommer til at skulle væsentligt mere i de kommende år, når de nye generationer af havvindmøller kommer. Så skal vi måske kunne løfte 1.000 tons eller mere.
De tunge og krævende løft betyder også, at et uheld ikke bare handler om risikoen for en blå negl. Derfor er Jutlandia Terminals personale gennemgået en særlig uddannelse.
- De har gennemgået en uddannelse som ” lifting supervisere”, der gør at de er i stand til at udføre opgaverne sikkert og forsvarlig, fortæller Kristian Svarrer
Styr på det hele
Jutlandia Terminal anvender i dag en digital løsning, der tracker havvindmøllekomponenterne rundt på havnen. Det er ikke bare et nyttigt internt værktøj. Kunderne kan selv gå ind på Jutlandia Terminals webportal og tjekke status.
- Vores kunder kan via en webportal følge live, hvor langt komponenterne er i lasteoperationen. Tårn-element 1 og 2 er lastet. Nr. 3 er på vej til kajen og nr. 4 venter. Det hjælper med at holde overblik og sikre en effektiv operation, siger Kristan Svarer.
Stilhed før stormen
Markedet for offshore vind i Europa har været ret stille i 2022 og der er ikke udsigt til væsentlige forbedringer i 2023. Et faktum, der virker absurd på et tidspunkt, hvor hele Europa fokuserer på forsyningssikkerhed og grøn omstilling.
- Der er forskellige årsager til, at der ikke rigtigt sker noget nu. Den store stigning i stålpriserne efter Ruslands invasion i Ukraine, har lagt en dæmper på markedet, fordi stål udgør en stor en andel af havvindmøllerne og deres fundamenter, fortæller Kristian Svarrer.
- Men det skyldes også, at markedet venter på, at alle de politiske planer om meget mere havvind resulterer i konkrete støtteordninger. Der er ingen, der vil sætte gang i vindprojekter nu, når de kan få betalt en del af regningen for en ny havvindmøllepark, hvis de venter et år eller to, siger Kristian Svarrer og tilføjer:
- Her kunne man godt ønske, at EU og de nationale myndigheder var meget hurtigere til at godkende offshore vindprojekter, men også, at de gjorde noget for at fordele projekterne mere jævnt.
