23948sdkhjf

Omsætning falder voldsomt hos DSV

Både omsætning og indtjening tager et dyk hos Danmarks største speditørvirksomhed, DSV.

Det viser virksomhedens kvartalsregnskab.

Virksomheden landede i årets første kvartal en omsætning på 40,9 mia. kroner og et driftsresultat (EBIT) på 4,6 mia. kroner. I samme periode året før viste regnskabet en omsætning på 61,1 mia. kroner og driftsresultatet på 6,4 mia.

Omsætningen falder altså med 20 mia. kroner, hvilket svarer til omkring en tredjedel, mens driftsresultatet falder med lidt under 2 mia.

Ser man nærmere på regnskabet bliver det tydeligt, hvor det store fald i omsætningen er sket. Det er nemlig i høj grad sø- og luftfragtsafdelingen der er gået tilbage, mens landevejstransporten holder nogenlunde stand. 

Ifølge DSV skyldes det, at raterne for sø- og luftfragt er normaliseret efter en længere periode, hvor de har været unaturligt høje.

På omsætningen faldt sø- og luftfragtsafdelingen fra 45,8 mia. i første kvartal af 2022 til 26,2 mia. i 2021. Road-afdelingen blev liggende stabilt på ca. 10 mia., mens lagerafdelingen faldt fra ca. 6 mia. til omkring 5,5 mia.

DSV
Regnskabsår Q1 2023 Q1 2022
Valuta DKKm DKKm
Nettoomsætning 40.954 61.125
Driftsresultat (EBIT) 4.672 6.496
Kilde: DSV

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079