23948sdkhjf

EU giver grønt lys for bæredygtigt flybrændstof

Europa-Parlamentet og Ministerrådet enige om aftale, der skal at fremme bæredygtigt flybrændstof

Europa-Parliamentet og EU’s Ministerråd blev i sidste uge enige om, at bæredygtigt fly-brændstof (Sustainable Aviation Fuel – SAF) skal erstatte fossile brændstoffer i luftfarten. Aftalen betyder at EU vil kræve iblanding af bæredygtigt flybrændstof i stigende andele fra 2025.

Derfor vil EU nu aktivt fremme overgangen fra fossile brændstoffer til bæredygtigt flybrændstof.

Det skriver Europa-Kommissionen i en pressemeddelelse.

Aftalen om det såkaldte ReFuelEU Aviation – der oprindeligt er fremsat af Europa-Kommissionen – bliver ikke overraskende hilst velkommen i Europa-Kommissionen. Når aftalen bliver udmøntet i et nyt EU-direktiv, der træder i kraft i 2025, skal der iblandes stadigt stigende mængder SAF i det fossile flybrændstof (kerosene) i en stadigt stigende andel.

Klima og miljø

Denne foranstaltning i sig selv forventes at reducere flyets CO2-emissioner med omkring to tredjedele inden 2050 sammenlignet, hvis man sammenligner med et scenarie, hvor intet gør for at reducere luftfartens CO2-udledning.

Indførelsen af stigende andele af SAF forventes også at påvirke luftforeningen positivt.

Fit for 55

Aftalen markerer den sidste udestående del inden for transportområdet – søfart og luftfarten - i EU’s såkaldte ”Fit for 55”-program, der skal opdatere CO2-kvotehandelssystem, så alle sektorer betaler for deres klimabelastning.

Starter med to procent

I praksis vil det blive et krav, at alle brændstofleverandører i lufthavne i EU fra 2025 skal iblande to procent bæredygtigt flybrændstof. I 2055 skal 70 procent af flybrændstoffet være SAF. Der vil samtidig blive stillet stadigt skrappere krav til kvaliteten af de anvende bæredygtige flybrændstof, så luftforureningen også gradvist bliver reduceret.

Forbud mod brændstof-turisme

EU vil også gribe ind over for flyselskaber – både passager- og fragtfly – der forsøger at undgå EU’s SAF-krav ved at medbringe ekstra brændstof på flyvninger ind i EU, for at spare penge. Det man i vejgodstransporten har betegnet som tank-turisme i årtier, når lastvogne fyldte dieseltanken i lande med lave brændstofafgifter.

Europæiske lufthavne bliver også forpligtet til at sørge for, at deres tankinfrastruktur er i stand til at håndtere distributionen af SAF-produkter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127