23948sdkhjf

Mere gods flød gennem Kolding Havn

Kolding Havns nettoomsætning landede i regnskabsåret 2022 på 33,8 mio. kr. med en samlet fremgang i godsmængden på 7,1 pct. i forhold til 2021.

Ifølge havnen var der relativt store variationer for de enkelte godstyper, som helt eller delvist kan tilskrives markedsforholdene i 2022.

Årets resultat 2022 blev 11,2 mio. kr., hvilket udgør et plus på 4,7 mio. kr. i forhold til 2021. Det relativt høje resultat skyldes ekstraordinær indregning af 6,3 mio. kr., som hovedsageligt skyldes rentestigninger, der nedsætter Kolding Havns hensatte pensionsforpligtelser i nutidsværdi overfor tidligere tjenestemandsansatte. Havnemyndigheden beskæftiger 13 medarbejdere, mens der er yderligere ca. 800 job på havnen hos virksomhederne, der lejer sig ind hos Kolding Havn.

- Ja – jeg må sige, at vi i havnebestyrelsen er tilfredse med resultaterne for året 2022: flere skibe, mere gods, større omsætning og bedre økonomisk resultat end i 2021, trods de meget vanskelige forhold, som specielt krigen i Ukraine har skabt i vores marked, udtalte bestyrelsesformand og første viceborgmester Birgitte Munk Grunnet i forbindelse med den endelige behandling af årsrapporten 2022.

- Vi har håndteret den næststørste godsmængde ud af de seneste fem år og det er den tredjestørste mængde nogensinde i havnens historie. Dét kan vi kun være tilfredse med under de vanskelige vilkår. De ansatte på havnen har ydet en stærk, fleksibel og engageret indsats og den nye ledelse er kommet godt fra start, hvilket samlet set har medvirket til havnens tilfredsstillende resultater, uddyber hun.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079