23948sdkhjf

Grenaa Havn kæmper for motorvej til Aarhus

Grenaa Havn brugte konference om infrastrukturreform til at slå et slag for motorvej til Aarhus

Knap 100 personer var samlet til infrastrukturkonferencen "Vejen til fremtidens vækst" i Aarhus Lufthavn, der blandt andet skulle se på bedre muligheder for bedre infrastruktur på Djursland og især på strækningen Grenaa til Aarhus. 

Med ved konferencen var fra Grenaa Havn CEO Henrik Carstensen, bestyrelsesformand Bent Hansen og næstformand i bestyrelsen Laura Hay Uggla, som alle brugte lejligheden til at overbevise finansminister Nicolai Wammen om en bedre infrastruktur på A15.

Tættere på vækstcentrum

Det oplyser havnen i en pressemeddelelse.

- Vi ser det som noget positivt, at finansministeren har sat tid af til at være med her i dag. Og det er tydeligt, at han kender til de ønsker og problemer med infrastrukturen, som vi står med på Grenaa Havn. Problematikken omkring A15 er velkendt. Vi bliver ved med at presse på for at få en 2+1 vej hele vejen til Grenaa og med tiden ønsker vi motorvej på strækningen fra Grenaa til Aarhus. Det vil bidrage til økonomisk vækst, mere bosættelse i området og koble Djursland endnu tættere på det vækstcentrum Aarhus og hele Østjylland er, fortæller CEO i Grenaa Havn, Henrik Carstensen efter konferencen i Aarhus Lufthavn.

Ingen penge i denne omgang

Ministeren kunne dog ikke love en udvidelse af strækningen i denne omgang, men at det må komme på et senere tidspunkt.

Havn vil være genbrugsplads for udtjente vindmøller

- Jeg er helt opmærksom på de ønsker, der er omkring Grenaa havn, og jeg synes, det er relevante ting, man kommer med. Men hvad angår de 160 mia. kr. (Danmark fremad, red.) så er de afsat, så nye ting, der måtte komme, er noget, der må finansieres i nye rul, lød kommentaren fra Nicolai Wammen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094