Freja ekspanderer i Kina
Freja åbner et nyt kontor i den kinesiske by Shenzhen.
Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
Freja har allerede tre andre kontorer i Kina, som er placeret i byerne Shanghai, Quindao og Guanzhou.
Ligesom de eksisterende kontorer skal det nye kontor bidrage til at Freja kan håndtere luftfragt, søfragt og e-handel for deres kunder.
- Med etableringen af det nye kontor og udvidelsen af vores forretning tager vi et skridt fremad inden for projektfragt, søfragt, luftfragt og global e-handel, og vi vil fortsætte med at arbejde hårdt i 2023 for at gribe alle forretningsmuligheder, skriver Freja i meddelelsen.