23948sdkhjf

Kæmpe logistikcenter slår dørene op for virksomhederne

Nu kan de første virksomheder leje sig ind i logistikcenteret Hub65, som er i gang med at blive opført langs motorvejen nær Kolding.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Logistikcenteret får et samlet areal på 140.000 kvadratmeter, og lige de første 45.000 kvadratmeter forventes at stå klar i slutningen af 2024 eller begyndelsen af 2025. Men allerede nu kan man altså sikre sig lokaler, hvis man ønsker det. Det fortæller René Neesgaard, som er direktør for Colliers, det står for udlejning i Hub65 til Vejle Amts Folkeblad.

- Der vil altid være virksomheder, der gerne vil indgå en aftale nu og kan vente de 18 måneder, til byggeriet står færdigt og dermed være sikker på lokaler og muligheden for at få tilpasninger, men vi ved også, der altid er virksomheder, der ikke kan vente og vil have lokalerne, når man er i gang med at bygge dem. Investor er så tryg ved markedet, at de gerne vil sætte i gang, siger han.

Amerikanske investorer

SCMNews har tidligere omtalt Hub65, og kunne ligesom flere andre medier tidligere på året berette at det var det amerikanske investerings- og ejendomsselskab Hines der stod bag.

Udover Hines, som har købt grunden og er bygherre, er Stender Innovation projektudvikler for logistikcenteret.

Selve grunden er lidt over 500.000 kvadratmeter og planen er altså at opføre et logistikcenter på 129.000 kvadratmeter. Grunden ligger i et industriområde tæt på Kolding Syd-afkørslen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094