23948sdkhjf

Freja afviser anklager - samarbejder IKKE med Rusland

De seneste dage har der på internettet floreret en video af en lastbil, der bringer forsyninger frem til russiske tropper i Ukraine. På siden af traileren fremtoner logoet fra den danske transportvirksomhed Freja.

Men selvom der altså er tale om en Freja-trailer, afviser den danske transportvirksomhed, at de på nogen måde samarbejder med Rusland eller det russiske forsvar.

Natalka on Twitter

- Lastbilen kører ikke for Freja. Vi vil gerne understrege, at Freja tager kraftigt afstand fra Ruslands invasion af Ukraine og ønsker ingen samhandel med Rusland, skriver virksomheden i en pressemeddelelse, og fortsætter:

- Den har tidligere været leaset af Freja, men leasingaftalen ophørte i januar 2012.

Freja oplyser desuden, at logo og navn normalt fjernes fra trailere, når de er leveret tilbage til udlejningsselskabet. Af ukendte årsager, er det imidlertid ikke sket i dette tilfælde, og det er altså forklaringen på, at Freja er endt i den uheldige situation.

Videoen med lastbilen formodes at være en propagandavideo, hvor den tjetjenske krigsherre Ramzan Kadyrov fremviser, at hans soldater er klar til at kaste sig ind i krigen på Ruslands side. Hvordan den tidligere Freja-trailer er endt i en tjetjensk propagandavideo er på nuværende tidspunkt ukendt.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08