Hapag-Lloyd-topchef tror på normal højsæson
Spotraterne på containermarkedet er faldet til en femtedel af det det var i september 2021, hvor de toppede med et astronomisk højt niveau. Men de er stadigt over niveauet før corona-pandemien sendte verden på den anden ende og forsyningskæderne ud i kaos.
Men normaliseringen har skabt usikkerhed om den faldende tendens vil fortsætte nedad, eller om markedet vil vende i takt med at højsæsonen rykker nærmere.
I det tyske containerrederi Hapag-Lloyd vurderer CEO Rolf Habben Jansen, at der er mere end 50 procents chance for en normal højsæson i 2023.06.06
Det oplyste han på en telekonference mandag.
- Jeg tror sandsynligheden for, at højsæsonen bliver nogenlunde normal, er over 50 procent, sagde Robben Jansen i følge The Loadstar.
Jeg tror sandsynligheden for, at højsæsonen bliver nogenlunde normal, er over 50 procent Rolf Habben Jansen, CEO i rederiet Hapag-Lloyd
Hamborg-rederiets topchef fremhævede her, at de høje lagerbeholdninger, som importørerne endte at stå med, da efterspørgslen dykkede i slutningen af 2022, nu stort set er nedbragt, selv om der stadig er ”lommer”, hvor lagerbeholdningen er høj.
Dertil kommer, at Hapag-Lloyd har noteret fremgang i antallet af bookninger hen over de seneste uger. Det er tilsammen grunden til at Rolf Habben Jansen tror på stigninger containerspotraterne i andet halvår
Højere omkostninger
Hamborg rederiets egne omkostninger er steget med $43 per TEU målt i forhold til første kvartal 2022. Det skyldes omkostningerne på skibene er øget med 5,4 procent, bunkeromkostningerne er steget med 7,5 procent og et voldsomt hop i udgifterne til udstyr og omstillinger – en udvikling, der tilskrives den høje inflation.
Hapag-Lloyds topchef betegnede de nuværende spotrater som uholdbare, da rederiernes omkostninger er steget væsentligt i forhold til niveauet før pandemien.
Rolf Habben Jansen oplyste også, at selv om de lave spotrater lokkede flere til at satse på det volatile marked, så er der stadig mange som vælger længerevarende kontrakter.
Vækst uden for Kina
Rolf Habben Jansen vurderede også, at tendensen med at flytte produktion fra Kina til andre lande i Sydøstasien og Det indiske Subkontinent ikke er af midlertidig karakter. Derfor mente han også, at væksten i Sydøstasien og Indien inden for 5-7 år vil overgå væksten i Kina.
Habben Jansen afviste også kategorisk rygterne om en fusion med THEA-partneren ONE.