23948sdkhjf

Brexit udløser syndflod af toldangivelser

Siden Brexit trådte i kraft er antallet af toldangivelser steget med omkring en mio. Tallet er nemlig vokset fra ca 1,9 mio. til ca. 2,9 mio.

Det oplyser Toldstyrelsen i en pressemeddelelse.

Efter Brexit har det været et krav at indgive toldangivelser ved import fra Storbritannien, og 400.000 af alle angivelserne kommer ifølge Toldstyrelsen fra netop disse varer.

Toldstyrelsens direktør Christian Lützen, mener at stigningen indikerer, at der fortsat er brug for vejledning til de virksomheder, som ikke ikke tidligere har handlet med virksomheder uden for EU.

- Vi har som forventet set en kraftig stigning i antallet af toldangivelser siden Brexit. Handelsaftalen mellem EU og Storbritannien betyder, at mange varer kommer ind med ingen eller nedsat told, men det kræver en toldangivelse at få varerne til Danmark, og det er nyt for nogle virksomheder. Derfor fortsætter vi vores vejledning om Brexit, udtaler han i pressemeddelelsen.

Han tilføjer, at styrelsen de næste mange måneder vil fortsætte med at tilbyde vejledning gennem webinarer

- I løbet af de næste måneder arrangerer vi webinarer for virksomheder, der handler med Storbritannien, og ikke har så meget erfaring med reglerne for handel med lande uden for EU, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078