23948sdkhjf

USA's galoperende gæld kan ramme dansk eksport

For første gang siden 2011 har USA's kreditværdighed taget et alvorligt slag i form af en nedjustering

Nedjusteringen af USA's kreditværdighed er historisk og bør ses som et stort hak i tuden på den amerikanske økonomi.

Det mener Tore Stramer, cheføkonom hos Dansk Erhverv.

- En vedvarende politisk konflikt om gældsloftet har simpelthen svækket tilliden til forvaltningen af finanspolitikken i USA, skriver han i en kommentar.

Det er kreditvurderingsbureauet Fitch, der sammen med Moody's og S&P udgør de tre store kreditvurderingsbureauer, som har nedjusteret sin tillid til USA's tilbagebetalingsevne.

Det er første gang siden 2011, at USA's kreditværdighed er blevet nedjusteret.

En kreditvurdering fra en af de tre store kreditvurderingsbureauer er en vurdering af eksempelvis et lands kreditværdighed.

Dette vurderes typisk ud fra økonomiske oplysninger og historik for at bestemme, hvor sandsynligt det er, at de vil være i stand til at tilbagebetale gæld. Med andre ord, hvor tæt er landet på at gå statsbankerot.

Tore Stramer mener, at nedjusteringen er bekymrende set med danske briller.

- I øjeblikket er USA vores største eksportmarked. Alene i 2022 var Danmarks eksport til USA på 289 milliarder kroner, hvilket svarer til 15 procent af Danmarks eksport.

- Bliver USA ramt af en længere periode med lavvækst og galoperende gæld, så vil det desværre ramme den danske eksport og jobvækst, vurderer han.

Han understreger dog, at man skal være påpasselig med at overdrive konsekvenserne af nedjusteringen.

Ikke desto mindre er den en kedelig påmindelse om, at USA oplever enorme økonomiske udfordringer i øjeblikket, lyder det videre.

- Gældsbyrden i USA er tiltaget markant over de seneste ti år og er tilmed accelereret yderligere i forbindelse med coronaepidemien.

- Det er en udvikling, der har potentiale til at svække den økonomiske stabilitet og dermed vækstpotentialet i USA, skriver cheføkonomen.

Den amerikanske regering optager regelmæssigt gæld for at kunne betale sine forpligtelser og holde landet kørende. Derfor skal loven for, hvor meget gæld den må optage, også regelmæssigt opdateres.

Det skete sidst i juni, da gældsloftet blev suspenderet.

/ritzau/

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078