23948sdkhjf

DHL fortsætter investeringer i netværket og bæredygtighed

Selv om DHL Groups regnskab for første halvår viser et voldsomt dyk i omsætningen, investerede koncernen 1,3 milliarder euro

De ugunstige globale konjunkturer har medført store dyk i omsætningen og driftsindtjeningen i logistiksektoren. Det var også tydeligt i DHL Groups halvårssregnskab, der blev offentliggjort tirsdag. Men det har endnu ikke sat spor i DHL’s investeringer. Faktisk foretog koncernen investeringer for sammenlagt 1,3 milliarder euro.

DHL Groups CFO, Melanie Kreis fastslår i en kommentar til logistikkæmpens halvårsregnskab, at den hidtidige investeringskurs kan opretholdes.

- Det ikke en selvfølge, at vi kan fortsætte med at investere selv i usikre tider. Vi har arbejdet hårdt for at opnå styrken til at investere offensivt gennem de seneste år. Vi afsætter konsekvent vores kapital til investering i vores vigtigste fremtidige vækstområder. Disse midler bruges på infrastruktur, automatisering og på at forbedre bæredygtighedsprojekter. På den måde hjælper vi vores kunder med at opbygge robuste og fleksible forsyningskæder og spiller en afgørende rolle i den globale handel, siger Melanie Kreis.

Hun fremhæver DHL Express nye hub i Atlanta i USA, som et eksempel på investeringer i den fremtidige vækst og bæredygtighed.

- Vores DHL Express Hub i Atlanta, der blev sat i drift for nyligt, styrker vores netværk i USA og forkorter transittider til vigtige globale markeder. Derudover er hub’en det mest miljøvenlige Express-site i Amerika. Op til 50 procent af energiforbruget på stedet genereres af solpaneler på taget, og det resterende energibehov dækkes af andre vedvarende energikilder. Hertil kommer løbende investeringer i mere effektive fly og elektriske køretøjer.

Godstog til Danmark

DHL Groups CFO tilføjer flere eksempler på investeringer i forbedret bæredytighed,

- Andre bæredygtighedsinitiativer omfatter for eksempel en ny godstogforbindelse mellem Danmark og Tyskland. Vi gjorde også fremskridt i andet kvartal med at udvide vores bæredygtige fragtudbud. For eksempel har vi indgået et strategisk partnerskab med IAG Cargo, som vil give os over 11,5 millioner liter bæredygtigt flybrændstof. Dette vil igen bringe os et skridt tættere på vores nul-emissionsmål for 2050.

Teknologi

Melanie Kreis fremhæver også behovet for fortsatte investeringer i innovation, der kan hjælpe DHL Group med at blive mere profitable på længere sigt.

- Konsulentfirmaet Gartner udnævnte os for nylig til en global leder inden for brugen af nye teknologier. Dette giver os et incitament til at fortsætte fremskridt. En taskforce er i øjeblikket ved at analysere fordelene ved kunstig intelligens for ups Vi ser dette som en strategisk vigtig løftestang for nye tjenester og endnu større effektivitet, udtaler Melanie Kreis.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094