23948sdkhjf

Den danske søfartsbranche mærker ikke noget til koran-urolighederne

Koranafbrændingerne i Danmark har skabt røre i den muslimske verden, men indtil videre er danske rederier ikke berørt, lyder det fra brancheorganisation

Danske Rederier holder øjne og øre stive, men indtil videre mærker branchen ikke meget til urolighederne forårsaget af koranafbrændinger i Danmark.

Det fortæller Jacob K. Clasen, der er viceadministrerende direktør i brancheorganisationen Danske Rederier til Søfart.

- Vi er selvfølgelig opmærksomme på situationen, men har ikke hørt om operationelle udfordringer for nogen af vores rederier,” siger Jacob K. Clasen.

Han tilføjer, at danske rederier heller ikke var nævneværdig berørt af Muhammed-krisen tilbage i 2005. 

Skævt boykot af danske varer

I følge en artikel fra Berlingske boykottede den muslimske verden danske varer for 1,6 milliarder kroner i perioden efter, at Muhammedkrisen toppede, men stoppet ramte den danske eksportbranche vidt forskelligt. Således blev mejeriproducenten Arla ramt hårdt, mens producenter af eksempelvis elektronik og møbler oplevede større efterspørgsel.

Danmark handler stadig for milliarder af kroner hvert år med de muslimske lande, og lige nu udtrykker  de dyb vrede som følge af sagen om koranafbrændingerne.

I følge Ritzau har OIC - Den Islamiske Samarbejdsorganisation - nu opfordret de muslimske lande til at overveje "enhver nødvendig beslutning eller handling", som landene måtte anse passende i relationen til Danmark.

Det kan, lyder det fra OIC, inkludere økonomiske tiltag.

Derfor er der også økonomiske interesser på spil, når regeringen forsøger at dæmpe den aktuelle krise med en ny bestemmelse, der skal straffe fremtidige afbrændinger.

Den samlede eksportindtægt fra eksempelvis et land som Saudi-Arabien beløb sig i hele 2022 til 12,5 milliarder kroner. For Tyrkiet var tallet knap 21 milliarder.

Begge er lande, der har været særdeles vokale i deres kritik af Danmark, skriver Ritzau.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063