23948sdkhjf

DHL vil køre på biogas i Irland

10-årig kontrakt med biogas-leverandør sikrer grønt brændstof til DHL’s lastbiler i Irland.

Når logistikkæmpen DHL’s lastbiler ruller ud på de irske veje i de næste ti år, kommer de til at køre på biogas (bio-metan). Det skriver DHL i en pressemeddelelse.

Det er energiproducenten Stream BioEnergy, der skal levere biogas til DHL’, lastvogne i de kommende 10 år. Aftalen vil angiveligt skabe 130 nye arbejdspladser og reducere DHL’s CO2-udledning med 15.000 tons årligt.

Som en del af kontrakten vil DHL indsætte de biogas-drevne lastvogne i distributionen til dagligvare-kæden Tesco Irland.

Det er DHL Supply Chain, der har indgået aftalen med Tesco Irland og Stream BioEnergy.

Sammenlagt er der tale om en investering på 80 millioner euro det biogas-anlæg, der skal udvinde biogassen. Anlægget opføres i amtet Cork i Irland.

Den nye facilitet vil levere brændstof til op til 150 lastbiler, hvilket - som nævnt ovenfor resulterer i en årlig reduktion i CO2-udledningen på 15.000 tons. Det svarer til mere end 60 millioner kilometer kørt med en gennemsnitligt benzindrevet personbil.

Gradvis indfasning

Indtil produktionen af biogas på den nye anlæg er oppe på fuld damp, så vil DHL supplere med biogas fra andre kilder.

Tesco Irland forventes alene at holde 92 biogas-lastvogne i drift i Irland.

Biogassen produceres på basis af biomasse fra industrien, forbrugeer og detailhandlen.

Administrerende direktør for DHL Supply Chain, Irland, Ciaran Foley udtaler:

- Vi er ekstremt stolte over at forbedre produktionen af vedvarende energi her i Irland, og vores samarbejde med Tesco markerer et væsentligt skridt i vores fælles rejse mod at opnå netto-nul-emissioner. Vores kunders Transportnetværk er et vigtigt fokusområde, når man ser på, hvordan de kan nå deres overordnede bæredygtighedsmål, så ved at gøre alternative brændstoffer til virkelighed kan vi virkelig bevise vores værdi som strategisk partner.

Afgørende for CO2-målsætning

Tesco Irelands detail- og distributionsdirektør Ian Logan udtaler:

- Vi har et af de mest sofistikerede distributionsnetværk i landet, og forbedring af dets effektivitet og miljøpåvirkning vil spille en vigtig rolle i vores rejse mod netto nul. Vores nuværende lastbilstransportflåde gør over 2.000 ture om ugen, der betjener vores voksende netværk af 166 butikker på landsplan, så at skifte til et renere brændstof i vores værdikæde vil spille en afgørende rolle for at opnå vores mål.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094