23948sdkhjf

Volvo vil opstille 130 ladestandere til el-lastbiler i 2023 og 2024

Volvo Lastvagnar vil booste bestanden af ladestandere til den tunge trafik

Chaufførerne bag rattet på danske el-lastvogne spejder stadig forgæves efter offentligt tilgængelige ladestandere, der har muskler til opladningen af en el-lastbil. Bortset fra en eller måske to undtagelser, så er offentlige ladestandere til lastbiler reelt ikke eksisterende i Danmark.

Situationen er bedre i Sverige, men det går åbenbart ikke hurtigt nok for lastvognsproducenten Volvo Lastvagnar, der nu har igangsat udrulningen af et nationalt netværk til opladning af batterielektriske tunge køretøjer.

Ifølge Volvos plan, så skal der opstilles omkring 130 hurtigladere i sværvægtsklassen i 2023 og 2024.

Volvo Trucks er ikke alene om projektet. OKQ8 og Skellefteå Kraft er partnere på projektet.

Samtidig lancerer Volvo Trucks en ny digital service, der gør det nemt for vognmænd og transportvirksomheder at finde og bruge lastbil-ladepunkterne.

Det skriver Volvo Lastvagnar i en pressemeddelelse.

Her fremgår det også, at alle el-lastvogne – uanset mærke - kan ”tanke strøm” ved ladepunkterne på Volvos lade-netværk.

Flere projekter

Det er den svenske myndighed med ansvar for energi, der har taget initiativ til projektet, der skal sætte gang i udrulningen af ladestandere til den tunge transport for at fremme klimavenlige transportløsninger. Der er flere sideløbende projekter ud over det konsortium, som Volvo Trucks er med i. 

Det første ladepunkt til tunge køretøjer blev taget i brug 5. oktober på Laholmsvägen 206 i Halmstad.

og

Volvo står i samarbejde med OKQ8 og Skelletteå Kraft for 29 hurtigladestandere fraLuleå i Nord til Malmö i syd, mens andre skal stå for de resterende 100 ladestadere.

- Vi er førende inden for elektrificering af tung transport i Sverige, og vi er meget glade for at have nået denne nye milepæl. Vores kunder får nu adgang til ladepunkter over hele landet, hvilket gør det nemmere end nogensinde at skifte til elektrisk drift, siger Stefan Strand, adm. direktør for Volvo Trucks Sverige.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143