Dødsfald: Grundlægger af Scan-Group er gået bort

Grundlæggeren af shipping-konglomeratet Scan-Group er død.
Arne Simonsen var en af de helt store personligheder i dansk shipping og var kendt langt ud over virksomhedens grænser som en visionær og handlekraftig leder.
Han grundlagde det daværende Scan-Group i 1969. På daværende tidspunkt var han blot 24 år.
Scan-Group voksede ekstremt hurtigt og allerede i 1973 åbnede virksomheden sit første kontor uden for Danmarks grænser, da man åbnede op i New York.
I dag spænder shipping-konglomeratet over virksomheder som Scan-Shipping, Shipco Transport, Strait Air Transport og ICT (International Cargo Terminals).
Ejerskabet af Scan-Group er fortsat forankret i familien. Siden 2017 har Sune Simonsen tjent som adm. direktør for virksomheden.