23948sdkhjf

DHL opruster markant på robotfronten

DHL Supply Chain og lagerautomatiseringsspecialisten AutoStore indgår stor samarbejdsaftale

DHL Supply Chain -der er pakke- og ekspresgigantens – logistikarm – har indgået en ny samarbejdsaftale med AutoStore, der i forvejen automatiserer ni af DHL’s 3PL-lagre.

Den nye samarbejdsaftale betyder, at der nu planlægges anlæg af yderligere fire Autostore-robotlagre.

Det skriver DHL i en pressemeddelelse.

Her fremgår det, at implementeringen af de nye AutoStore-lagre skal standardiseres, for at reducere implementeringsperioden markant.

Som nævnt anvender DHL Supply Chain i dag ni AutoStore-lagre fra Singapore hen over USA og i Tyskland. De anvender til sammen mere end 1000 lagerrobotter, der fisker ”bins” med varer ud til plukning og sender dem retur bag efter.

Aftalen betyder angiveligt, at DHL Supply Chain bliver en af Autostores største 3PL-kunder.

De ni eksisterende AutoStore-systemer driver i DHL’s lagernetværk rummer 800.000 ”bins". Med de fire nye robotlagere vil det samlede antal ”bins” stige til 1,2 millioner.

På længere sigt forventer DHL Supply Chain at antallet af AutoStore-robotlagre skal udvides med yderligere fem anlæg.

En af de fortrin, der har fået DHL til igen, at vælge AutoStores robotlagerløsning, er at anlægget sparer plads, fordi kasserne med varer – de såkaldte ”bins” bliver stablet oven på hinanden.

Et andet fortrin er den modulopbyggede AutoStore-løsning gør det let at tilpasse robotlageret til eksisterende rammer. Det gør det også let at udbygge lageret, hvis de opstår behov for det.

Overordnet forventer DHL Supply Chain, at AutoStores løsning vil bidrage til pakke og logistikgigantens strategiske målsætning om at blive den foretrukne løsning for e-handelsvirksomheder og andre, der håndterer mindre produkter, ved at tilbyde kunderne bedre og mere effektive services.

Digitalisering og automatisering

Markus Voss, COO og CIO hos DHL Supply Chain, fremhæver vigtigheden af samarbejdet med AutoStore.

- Vi er glade for at udbygge vores eksisterende forhold til AutoStore, efterhånden som vi fortsætter med at implementere vores digitaliserings- og automatiseringsstrategi i et voksende antal varehuse, hvilket giver os mulighed for bedre at og hurtigere servicere vores kunder. AutoStores standardiserede og modulære teknologi stemmer perfekt overens med vores mål om at gøre vores drift mere effektiv, hvilket muliggør hurtig skalerbarhed og tilpasningsevne på tværs af forskellige typer af brug og slutmarkeder. Det er en afgørende faktor for os som tredjeparts logistikudbyder.

DHL Supply Chain tog det første AutoStore robotlager i brug i 2012. Siden er der implementeret anlæg i Singapore, Polen, Tyskland, Australien og USA.

Glad AutoStore-chef

Mats Hovland Vikse, adm. direktør for AutoStore, er meget glad for udvidelsen af samarbejdsaftalen.

- Vores mangeårige samarbejde med DHL Supply Chain har vist styrken, pålideligheden og effektiviteten af AutoStores teknologi. Vi er begejstrede for yderligere at udvide dette værdsatte partnerskab, der understøtter DHL Supply Chains globale implementering af automatiserede lagerløsninger. Vi er begejstrede for den betydelige vækstmulighed, som dette repræsenterer for AutoStore, da vi fortsætter med at drive innovation i logistikverdenen, udtaler Vikse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074