HHLA ombygger AGV’ere til batterielektrisk drift
Hamburger Hafen und Logistik AG (HHLA) har sendt den sidste dieseldrevne AGV’er på Container Terminal Altenwerder på pension. Dermed er samtlige 95 AGV’ere nu drevet af en batterielektrisk drivlinje.
Ifølge terminalselskabet HHLA bliver AGV’erne opladet med grøn el og dermed er driften af AGV-flåden på den store containerterminal nu helt fossilfri.
Den sidste dieseldrevne AGV’er blev taget ud af drift i fjerde kvartal oplyser havneterminalselskabet i en pressemeddelelse.
Her fremgår det, at udskiftningen til batterielektrisk drift af AGV’erne vil reducere terminalens CO2-udledning med årligt tre millioner liter diesel. Det svarer til en reduktion i CO2-udledningen på omkring 8.000 tons årligt.
Vi vil fortsætte med at investere i elektrificeringen af maskiner og udstyr på alle HHLA’s havneterminaler for at hele koncernen bliver CO2-neutral i 2040. Oliver Dux, teknologidirektør hos HHLA.
AGV’erne anvendes til at transportere containere mellem containerskibene ved kajen og oplagringspladserne på containerterminalen.
- Den nu fuldførte overgang til batteridrevne AGV'ere på Container Terminal Altenwerder beviser, at vi fortsat vil være banebrydende, hvad angår bæredygtighed. Derfor vil vi fortsætte med at investere i elektrificeringen af maskiner og udstyr på alle HHLA’s havneterminaler for at hele koncernen bliver CO2-neutral i 2040, udtaler Oliver Dux, teknologidirektør hos HHLA.
HHLA blev i august i år certificeret som en klimaneutral virksomhed af TÜV Nord, fordi selskabets
containerportalkraner til søtransport, de 52 portallokomotiver i containerbloklageret og de fire jernbaneportalkraner allerede bliver drevet af grøn elektricitet. Brugen af batteridrevne trækkere bliver i øjeblikket testet hos CTA, og det er også hensigten at elektrificere hele flåden af trækkere hos CTA