23948sdkhjf

Færre lastbiler på de store broer

Lastbiltrafikken på Storebæltsbroen og Øresundbron trækker en ellers positiv trafikudvikling ned

Der blev slået flere trafikrekorder på Øresundbron og Storebæltsbroen i tredje kvartal. Men lastbiltrafikken var fortsat aftagende på begge broer.

Trafikken bidrager sammen med en faldende inflation positivt til resultatet for årets tredje kvartal.

Tre procent ned

På Storebæltsbroen steg den samlede vejtrafik med 3,1 pct. i forhold til samme periode sidste år. Personbiltrafikken steg med 4,0 pct., mens lastbiltrafikken faldt med 3,0 pct. Indtægterne fra vejtrafikken var på 2.412 mio. kr., hvilket er en stigning på 2,2 pct. i forhold til de første ni måneder af 2022.

Vejgodstransporten var dog ikke alene om, at trække i den forkerte retning i tredje kvartal. Omsætning fra jernbanen faldt med 31 mio. kr. Faldet skyldes, at Banedanmark har foretaget omfattende sporarbejder, som reducerede antallet af tog over Storebæltsforbindelsen i en periode. Jernbanevederlaget for Storebæltsforbindelsen er baseret på den faktiske trafik.

Øresund dykker 5,8 pct.

På Øresundsbron steg trafikken med 9,2 pct. i forhold til samme periode i 2022. Personbiltrafikken steg med 10,8 pct., mens lastbiltrafikken faldt med 5,8 pct. Vejindtægterne steg med 129 mio. kr. til 1.350 mio. kr. i perioden sammenlignet med samme periode sidste år.

- Fritidstrafikken har på begge broer været stigende hen over sommermånederne med flere rekorder, mens lastbiltrafikken fortsat er aftagende. Samlet bidrager trafikken til et tilfredsstillende resultat for perioden og betyder sammen med den lavere inflation, at vi opjusterer vores forventninger til årets resultat, siger CEO i Sund & Bælt, Mikkel Hemmingsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125