23948sdkhjf

Dansk virksomhed oplever chikane ved polsk grænse

Tidligere på ugen oplevede DTK East, at polske grænsevagter nægtede at lade virksomhedens deres ukrainske samarbejdspartner krydse grænsen

Det er ikke kun sure polske lastbilchauffører, som besværliggør godstransport over grænsen mellem Ukraine og Polen.

Transportvirksomheder risikerer tilsyneladende også at blive forhindret i at passere grænsen af de polske grænsemyndigheder.

Forleden oplevede danske DTK East, i hvert fald, at en af virksomhedens ukrainske samarbejdspartnere blev nægtet adgang til Polen.

- Det er totalt forrykt og helt uacceptabelt af polakkerne. Man skulle ikke tro det var et EU land, siger Søren Kusk Mikkelsen, som er administrerende direktør i DTK East.

Episoden ved den polske grænse finder sted i en i forvejen tilspidset situation, hvor utilfredse polske vognmænd i flere uger har blokeret for godstransport over grænseovergangene til Ukraine. Derfor holder der nu et sted mellem 10.000 og 15.000 lastbiler i kø ved grænsen.

Sagen kort

Siden begyndelsen af krigen har fragtruterne gennem Sortehavet været spærret, og meget gods er derfor flyttet over på vejene. Det har medført en stigning i ukrainske lastbiler på fragtruterne gennem Polen.

Lønningerne i Ukraine er lavere end i Polen, og derfor har ukrainske chauffører ifølge de polske vognmænd en konkurrencefordel.

Samtidig valgte EU at suspendere det licenssystem, som vognmænd tidligere skulle bruge for at køre gods mellem de to lande. Dermed har der den seneste tid ingen begrænsninger været på konkurrencen fra Ukraine.

Det er årsagen til den vrede, som har fået de polske vognmænd til at blokere grænseovergangene.

I forvejen har der været skepsis i Polen mod konkurrence fra Ukraine, da mange landmænd gennem sommeren har været udfordret af importen af store mængder af ukrainsk korn, som har presset priserne ned.

Spiller sammen med blokade

For at forstå, hvordan de polske grænsevagter kunne afvise chaufføren, er det nødvendigt med lidt baggrundsinformation

Når ukrainske chauffører krydser grænsen til EU, skal de nemlig registrere sig ved grænsen, og har efterfølgende et givent antal dage inden de skal vende tilbage til Ukraine.

Da DTK Easts chauffør viste sine papirer ved grænsen, blev chaufføren imidlertid afvist, fordi den polske grænsevagt ikke mente det var muligt at overholde den tidsbestemte tilladelse til at opholde sig i EU.

Begrundelsen var, at chaufføren risikerer at blive fanget i 10 dage eller mere i vejblokaden.

Men Søren Kusk Mikkelsen påpeger, at det slet ikke er grænsevagtens opgave at vurdere om lastbilen kan nå til Danmark og tilbage igen inden for den tilladte tidsgrænse.

- Polakkerne skal jo ikke dømme, om han nå at køre turen, da vi i sådan et tilfælde vil sende en anden bil fra DK og bytte trailer med ham, så han kan returnere i tide, siger han.

Det har ikke været muligt for SCMNews at få afklaret om episoden afspejler en generel tendens ved den polske grænse.

Storpolitik

Uanset om der er tale om et enkeltstående tilfælde eller en generel tendens, er der ingen tvivl om, at Polens regering støtter op om protestaktionen for de polske chauffører.

På et ministermøde mellem EU´s transportministerier tordnede den polske repræsentant mod den lovgivning, som giver de ukrainske chauffører adgang til EU uden særlige tilladelser og som altså er årsagen til blokaderne.

- Vi mener, at den her aftale bør tilbagerulles så hurtigt som muligt, og at vi bør genindføre det tidligere system, hvor chaufførerne skulle have en tilladelse, lød det fra den embedsmand, som repræsenterede Polen.

- Jeg vil gerne påpege at blokaden er støttet af fagforeningerne i både Polen og de øvrige grænselande, og EU bør notere sig, hvordan den her aftale påvirker den europæiske transportbranche.

Polen blev støttet af både Ungarn og Slovenien, mens de øvrige EU-lande pressede på for at få en løsning, så godstransporten til og fra Ukraine kan blive genoptaget gnidningsfrit.

Kalder på løsning

Hos Danske Speditører er der ingen tvivl om at situationen kalder på en løsning på situationen ved grænsen.

- EU har brug for Ukraine og de ukrainske chauffører og Ukraine har brug for EU. Naturligvis skal transporterne foregå ordentligt, men det er ikke en løsning at stoppe trafikken. Den samme holdning har de polske speditører, som er determinerede på at levere de bedste transportløsninger. Det kan bare ikke lade sig gøre lige nu fordi uorganiserede vognmænd blokerer. Det skal selvfølgelig stoppes. Hellere i dag end i morgen, siger Martin Aabak, som er administrerende direktør for brancheorganisationen.

Han understreger at EU-landende ikke må ryste på hånden i den n

I forbindelse med EU-landens transportministres møde var der både bred opbakning til den nuværende EU-aftale med Ukraine og EU-kommisionen afviste at genåbne aftalen, siger Martin Aabak og understreger, at det ikke er nu, at EU-landene skal ryste på hånden over for Ukraine.

Læs om ministermødet her:

Polsk blokade splitter EU: “Vi er meget bekymrede”

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079