Freja udvider i Sverige: Stort logistikcenter klar til foråret
Freja udvider i Sverige og opfører et helt ny miljøcertificeret logistikcenter i Jönköping.
Det oplyser virksomheden i sit seneste nyhedsbrev.
Byggeriet er i fuld gang og i maj 2024, hvor det forventes, at den nye bygning står klar, firedobles kapaciteten i Jönköping.
Logistikcenteret er samlet set på omkring 20.000 kvadratmeter, hvoraf 5000 kvadratmeter er afsat til cross-docking mens 14.300 m2 er afsat til kontraktlogistik. Der bliver plads til 17.500 paller.