23948sdkhjf

Amerikansk DHL-strejke spreder sig

Flere af DHL´s amerikanske luftfragtshub bliver nu ramt af strejke.

Det skriver Aircargonews.

På nuværende tidspunkt gælder det lufthavnene i Bosten og i Los Angeles, men ifølge Aircargonews, forventes flere andre lufthavne også at blive inddraget.

Strejken er en udvidelse af en allerede igangværende konflikt, som startede, da DHL-medarbejderne i Cincinnati/Northern Kentucky International Airport den 7. december nedlagde arbejdet.

På den ene side af konflikten står DHL som arbejdsgiver og på den anden side medarbejderne, som er organiseret i fagforeningen International Brotherhood of Teamsters.

Samlet set repræsenterer fagforeningen over 6.000 DHL-medarbejdere i hele USA, og dermed har strejken potentiale til at eskalere og give voldsomme forstyrrelser af forsyningskæden hos DHL.

- Teamsters medlemmer på tværs af landet har vist en imponerende grad af solidaritet, udtaler Bill Davis, som repræsenterer de strejkende i Cincinnati/Northern Kentucky International Airport.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093