23948sdkhjf

Danske logistikeksperter efter opkøb i Sverige: Nu skal vi vokse internationalt

BHS Logistics køber svensk speditionsvirksomhed og skruer op for ambitionerne

Transport- og logistikvirksomheden BHS Logistics har fart på fra årsskiftet. Virksomheden har netop meddelt, at man overtager den svenske speditionsvirksomhed First Cargo, der er specialiseret i transporter i Sverige, Spanien, Italien og Portugal. First Cargo har 31 medarbejdere, omkring 70 køretøjer og terminaler i både Sverige og Spanien.

- First Cargos position på den iberiske halvø og i Sydeuropa er et stærkt match til vores position i Danmark og den nordlige del af Kontinentet, siger Morten Studsgaard, der er adm. direktør i og ejer af BHS Logistics.

- På den måde supplerer vi hinanden perfekt. Sammen kan vi få gang i den internationale vækst.

- First Cargo har desuden specialkompetencer inden for temperaturstyrede transporter, farligt gods og bilindustrien samt e-commerce. Det er klart noget, som vi vil bygge videre på.

- Vi glæder os til at få fart på internationaliseringen sammen Morten Studsgaard

- Vi vil også kunne udbrede vores danske pharma-setup og medicintransporter til det svenske marked. Vi har svenske kunder i forvejen; men nu kan vi komme endnu tættere på dem  og tilbyde dem et stærkere samarbejde.

Kulturelt match

Udover det geografiske match har det også været vigtigt for Morten Studsgaard at finde en partner, som man matcher kulturelt med.

- Selv om danskere og svenskere er broderfolk, er der alligevel en del kulturelle forskelle. Derfor har det været vigtigt at finde nogen, man deler kultur med, så vi har noget at bygge videre på.

- Det har vi fundet med First Cargo. Selv om vi ikke har haft et tæt samarbejde med dem tidligere, har vi kendt til dem, siger Morten Studsgaard.

- De har nogle dygtige medarbejdere, der har skabt en fantastisk virksomhed og et værdifuldt netværk, som nu bliver en del af BHS Logistics. Vi får et bredere netværk og en større kundebase. Vi opnår desuden stordriftsfordele ved at lade alle kundevendte medarbejdere trække på BHS Logistics’ stærke administration og organisation.

- Vi glæder os til at få fart på internationaliseringen sammen, siger Morten Studsgaard.

Det perfekte hjem

For den svenske speditionsvirksomhed har det også været vigtigt at finde nogen, man passer godt med.

- Vi har været meget omhyggelige med at finde ”det perfekte hjem” for First Cargo, siger Thomas Lindström, der er medstifter af og administrerende direktør i First Cargo.

Vi deler værdier og fokus på ansvarlighed, ordentlighed og gensidig respekt Thomas Lindström

- BHS Logistics er som os rundet af et familieejerskab. De deler vores værdier og fokus på ansvarlighed, ordentlighed og gensidig respekt. Samtidig har BHS Logistics skabt en stærk organisation, som gør det muligt for os at accelerere væksten i et højere tempo, mens vi fastholder det ufravigelige fokus på at levere personlig transportservice af den højeste standard, siger han.

Fortsætter uændret

First Cargo fortsætter driften uændret og beholder navnet First Cargo – men med tilføjelsen ”part of BHS Logistics”.

To af ejerne - Thomas Lindström og Johan Almén - fortsætter i virksomheden, mens den tredje medejer Leif Johnsson går på pension. Den fjerde medejer, Sven Algholm, døde for nylig efter længere tids sygdom.

Ejerskiftet medfører ingen ændringer i organisationen eller kundeforhold. Parterne har aftalt ikke at oplyse købsprisen.

First Cargo er certificeret inden for kvalitet (ISO 9001), miljø (ISO 14001) og blev i 2022 ISO 26000-certificeret inden for socialt medansvar og bidrag til en mere bæredygtig udvikling.

KORT OM: First Cargo

First Cargo er en speditionsvirksomhed, som blev stiftet i 2000.

Virksomheden har i dag 31 medarbejdere og en flåde på omkring 70 køretøjer

Tæt samarbejde med 15 terminaler i i Spanien, Italien og Portugal.

Virksomheden har fokus på landevejstransport i Europa med speciale i Spanien, Portugal og Italien.

Egne kontorer og terminaler i Gøteborg, Malmø og Madrid.

Tæt samarbejde med 15 terminaler i Sydeuropa.

I 2022 omsatte First Cargo for 422 millioner svenske kroner og havde et driftsresultat (EBITDA) på 43 mio. skr.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08