23948sdkhjf

Mærsk skifter til togtransport ved Panama-kanalen

En ny 'landbro' via jernbane er Maersks bud på en løsning på de aktuelle flaskehalse for godstrafikken i den tørkeramte Panama-kanalen

Lav vandstand i Panama-kanalen, som i månedsvis har begrænset skibstrafikken i genvejen mellem Atlanterhavet til Stillehavet, får nu Maersk til at ændre kurs i området for at afhjælpe flaskehalse og forsinkelser i rederiets såkaldte OC1-service, der opererer mellem Oceanien og Amerika.

I en servicemeddelelse til godskunderne oplyser Maersk, at rederiet har oprettet en såkaldt "landbro", der anvender jernbane til at transportere gods over de 80 km af Panama fra den ene til den anden side med to separate loops, et Atlanterhavs- og en Stillehavs-loop. 

Stillehavsskibe vil vende ved Balboa, Panama, og aflevere gods til Latinamerika og Nordamerika, og afhente gods, der skal til Australien og New Zealand. 

Atlanterhavsskibe vil vende ved Manzanillo, Panama, og aflevere gods, der skal til Australien og New Zealand, og afhente gods, der skal til Latin og Nordamerika.

- Mens vi fortsætter med at arbejde tæt sammen med ACP (Panama Canal-myndigheden, red.) og tilpasser vores operationer til de nye vilkår, har vi foretaget ændringer i serviceydelserne for at sikre, at vores kunder påvirkes så minimalt som muligt, skriver Maersk i meddelelsen, som blev udsendt onsdag. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078