Schulstad flytter ordrepluk fra Pandrup til Vejle
Lantmännen Schulstad flytter vi ordrepluk i distributionen fra Pandrup til vores terminal i Vejle.
Ændringen sker ifølge virksomheden for at styrke konkurrenceevnen, styrke konkurrenceevnen og sikre virksomhedens arbejdspladser.
Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
- Det er nødvendigt at samle ordre-pluk på vores to terminaler i Avedøre og i Vejle for at sikre vores konkurrenceevne og fremtidssikre vores virksomhed. Vi flytter udelukkende ordrepluk, fordi der er store økonomiske og operationelle fordele ved at effektivisere og samle distributionen, udtaler Pernille Bang-Löwgren, som er administrerende direktør hos Schulstads.
Der er i dag over 40 ansatte i ordre-pluk i distributionen i Pandrup. Alle fuldtidsansatte bliver ifølge Schulstad tilbudt fortsat ansættelse i andre dele af virksomheden, hvis de ønsker det.
- Det er vores håb, at flest mulige medarbejdere vælger at blive i virksomheden enten i andre afdelinger i Pandrup eller på vores øvrige lokationer, siger Pernille Bang-Löwgren.
Ordre-pluk i distributionen flytter med udgangen af februar 2024. Brød skal herefter butikspakkes og køres fra Vejle terminal.