23948sdkhjf

Medie: Fransk skilsmisse tyder på lav efterspørgsel

Ifølge mediet The Loadstar var CMA CGM´s bekymring for indtjeningen, hvilket var bagrunden for skilsmissen mellem rederiet og Air France-KLM

CMA CGM´s beslutning om at stoppe samarbejdet mellem Air France-KLM tyder på lav efterspørgsel efter rederiets luftfragt-service.

Sådan lyder konklusionen hos mediet The Loadstar.

Luftfartselskabet og rederiet indgik i 2022 et samarbejde om luftfragt, som indebar, at CMA CGM købte 9 pct. af aktierne hos Air France-KLM og samtidig fik en plads i bestyrelsen.

Tidligere denne uge meddelte rederiet, at de trådte ud af bestyrelsen og oplyste, at der nu skulle drøftes nye vilkår for det fremtidige samarbejde. Rederiet beholder dog aktieandelen frem til 2025.

Forklaringen fra CMA CGM lød i en pressemeddelelse, at samarbejdet var udfordret på grund af “stram miljølovgivning”, men anonyme kilder fortæller ifølge The Loadstar, at det i virkeligheden skyldes en bekymring over tab i rederiets luftfragtdivision.

Samtidig skulle samarbejdet også have været mødt med en vis skepsis fra KLM Cargo, mens Air France var den drivende kraft bag aftalen.

- Det hele virkede til at kunne lade sig gøre under corona-pandemien, hvor alle tjente penge. Men folk glemte, hvordan branchen var inden corona, hvor industrien altid bølgede op eller ned. Folk havde bare dollartegn i øjnene, siger en kilde i luftfragtsindustrien til The Loadstar.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078