23948sdkhjf

Stærk salgsvækst for danske robot-lokomotiver

UR og MIR har haft en salgsvækst på 50 procent i fjerde kvartal af 2023

Efter flere kvartaler med svag vækst har Universal Robots og MIR fået kraftig medvind i salget.

De to fynske robotkæmpers ejer, amerikanske Teradyne, meddeler, at salget i robotdivisionen i 4. kvartal er vokset med 50 procent i forhold til 4. kvartal 2022.

 Det fremgår af Teradynes kvartalsmeddelelse, som blev offentliggjort i nat. Det er ikke specificeret nærmere, hvordan væksten fordeler sig på henholdsvis UR og MIR. De to danske selskaber udgør tilsammen Teradynes robotdivision.

Salget nåede i kvartalet op på 129 mio. dollars, svarende til 886 mio. kr.

Det fremgår af Teradynes kvartalsmeddelelse, som blev offentliggjort i nat. Det er ikke specificeret nærmere, hvordan væksten fordeler sig på henholdsvis UR og MIR. De to danske selskaber udgør tilsammen Teradynes robotdivision.

Universal Robots er storebror, og når det samlede salg er gået 50 procent frem, må man antage, at Universal Robots har en kraftig vækst.

Universal Robots har tidligere givet et fingerpeg om, at der var godt gang i salget af den nye robotarm UR30. Det er en lille, kraftig robot, som kan bære op til 30 kilo, som er velegnet til maskinpasning og palletisering.

Positive forventninger

Teradyne har også positive forventninger om fortsat vækst til de to danske robotfirmaers salg i 2024, fremgår det af kvartalsmeddelelsen.

- Inden for Robotics forventer vi konsistent kvartalsvis vækst drevet af nye produkter, nye applikationer og forbedringer i vores globale distributionskanaler, udtaler Teradynes CEO Greg Smith.

Det tegner til, at der bliver god brug for de alle kvadratmeterne i MIR's og UR's nye hovedkvarter, som ventes at åbne sidst på foråret.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063