Norwegian dropper Bornholm
Flyselskabet fortsætter ikke sommerruten mellem København og Bornholm i år, men flyver dog til øen under Folkemødet 2024
Norwegians Boeing 737 kommer kun år på vingerne under Folkemødet på ruten mellem København og Bornholm. Foto: Norwegian
Norwegian gentager ikke de planlagte sommerflyvninger mellem København og Rønne i år.
Det bekræfter Norwegians kommunikationsafdeling overfor Bornholms Tidende.
Sommerruten har ellers været en del af sommerfartplanen i både 2023 og 2022. Men i år vil flyselskabet vil kun flyve til Bornholm i forbindelse med Folkemødet.
Ifølge Norwegian har ruten ikke været rentabel og ser heller ikke ud til at blive det foreløbig, skriver selskabet i en mail til avisen.
Det første Norwegianfly landede i Bornholms Lufthavn ved Rønne den 15. juni 2022.