23948sdkhjf

Mærsk-boss: Hamborgs havn er overvurderet

En af Europas travleste havne har lagt sin storhedstid bag sig, mener topchefen

Den enorme erhvervshavn kalder sig selv for Tysklands port til verden. Men chefen for A.P. Møller Mærsk finder det selvbillede overvurderet. Det fremgår af et interview, som topchefen har givet til den tyske avis Die Zeit.

- Hamborgs havn er ikke den naturlige port til verden, siger han slet og ret til avisen.

- Som skatteyder i Hamborg vil jeg spørge mig selv, om denne havn er flere hundrede millioner euro værd i skattepenge hvert år, siger han videre med henvisning til de penge, der skal til for at opgrave Elben-kanalen, så den forbliver dyb nok til blandt andet de store containerskibe.

I stedet peger han på, at Bremerhaven, kun 100 km derfra, har billigere, moderne og effektive faciliteter og tilstrækkelig dybgang. Det giver altså derfor bedre mening at kalde Bremerhaven end at tage turen op ad Elben.

Men topchefen indrømmer også, at han ikke er helt neutral udi den bedømmelse: Mærsk ejer aktier i NTB-containerterminalen og er med datterselskabet APMT til stede i havnen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187