23948sdkhjf

Flyselskab transporterer 116 yakokser over 2000 kilometer

Nogle transporter er mere særegne end anndre

Spørg bare Silk Way West Airlines. Det centralasiatiske flyselskab har en lang tradition for at transportere levende dyr, og har blandt andet fløjet med moskusokser, kænguruer, heste og bisonokser.

Nu har flyselskabet så gennemført en transport af 116 yakokser, der skulle flyttes fra Kirgisistan til Aserbajdsjan.

Det skriver flyselskabet på deres hjemmeside.

Kunden var Aserbajdsjans landbrugsministerie, og transporten var en del af et særligt avlsprogram i Kalbajar-regionen, som skal bidrage til den lokale landbrugspraksis og øge den genetiske mangfoldighed i regionens husdyr. 

- Vi er beærede over at kunne støtte bæredygtigt landbrug og biodiversitet gennem vores transport af levende dyr", udtaler flyselskabets vicepræsident, Vugar Mammadov.

Flyveturen var over 2.000 kilometer, og flyselskabet brugte en ombygget Boeing 747-400F. Flyet var blandt andet udstyret med et særligt ventilationssystem og et system til at kontrollere temperaturen, så dyrene ikke led unødigt overlast.

Efter flyverturen blev dyrene transporteret med lastbil til deres nye hjem i Kalbajar-regionen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11