23948sdkhjf

Klimarådet vil have mål for internationale transporter

Danmark bør have en målsætning om at reducere CO2-udledningen fra internationale transporter.

Sådan lyder en af anbefalingerne i den seneste analyse fra Klimarådet.

- Danmark bør tage ansvar for sin del af den internationale skibs- og luftfart på lige fod med indenrigstrafikken, som allerede er dækket af Danmarks forpligtelser og nationale mål, står der i analysen.

Når danske politikere i dag skal holde øje med, hvordan det går med opfyldelsen af de danske klimamål, tæller man ikke udledningen fra internationale transporter med. Det betyder ifølge Klimarådet, at disse udledninger ofte bliver overset af politikerne, fordi ansvaret for dem ikke er nationalt funderet.

Af samme grund anbefalede Klimarådet allerede sidste år Regeringen, at begynde at tage ansvar for det brændstof, som fly og skibe tankede i danske havne og lufthavne. I den nye analyse bliver anbefalingen understreget og konkretiseret.

- Klimarådet anbefaler, at det indskrives som et mål i klimaloven, at det brændstof, som skibe og fly på udenrigsruter tanker i Danmark, ikke må belaste klimaet, og skriver Klimarådet og uddyber:

- Helt konkret bør der i klimaloven sættes et 2050-mål om nuludledninger fra det brændstof, som skibe og fly på udenrigsruter tanker i Danmark. Alternativt kan disse udledninger indgå i Danmarks territoriale mål.

Dermed lægger organisationen altså op til, at alt brændstof til internationale fly- og skibsruter skal være CO2-neutralt inden 2050. Samtidig kommer Klimarådet med tre anbefalinger til, hvordan et sådan mål kan udformes.

Sådan kan en klimamålsætning for international transport se ud

I deres analyse kommer Klimarådet med tre bud på, hvordan en national klimamålsætning for internationale transporter kan se ud:

• Separat mål: Et separat nettonulmål i Danmark betyder, at der ikke længere må tankes fossile brændstoffer til fly og skibe. 

• Integreret med det territoriale mål: Genstandsfeltet for Danmarks territoriale nettonulmål kan udvides, så det også omfatter udledninger fra international transport. I så fald tillades det, at eventuelle tilbageværende udledninger fra fly modsvares af øgede negative udledninger andre steder. 

 • Produktionsmål: Danmark kan sætte mål om at producere grønne brændstoffer svarende til tankning af udenrigsskibe og -fly i Danmark, men uden at forholde sig til, om brændstoffer anvendes i Danmark

Klimarådet

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062