23948sdkhjf

Frygtet jernbanekonflikt rammer Canada

Så skete det. 

Et minut over midnat, canadisk tid, lockoutede jernbaneoperatørerne Canadian National og Canadian Pacific Kansas City formelt medarbejdere repræsenteret af Teamsters Canada Rail Conference.

Dermed er næsten 10.000 arbejdere lockoutet hos Canadas to største jernbanefragtfirmaer i strid om arbejdsforhold. 

Det beretter en lang række medier, blandt andet The Guardian.

Konflikten risikerer ikke bare at skade Canadas egen økonomi, men kan også sende chokbølger gennem forsyningskæderne og særligt lamme handelen med USA. Specielt sektorer som mineindustrien, landbruget og detailhandlen forventes at blive ramt.

Canada er nemlig stærkt afhængig af jernbanetransport. Ifølge The Guardian transporteres der årligt gods for ca. 283 mia. euro på de canadiske jernbaner, og  konflikten forventes at påvirke vigtige forsendelser af korn, kul og kemikalier.

Lockouten forventes også at ramme andre transportformer. 

Ifølge mediet The Loadstar bruges jernbanen til at transportere ca. 66 pct. af godset der ankommer til havnen i Vancouver videre til slutdestinationer i Canada og USA. Derfor forventes store mængder gods at blive omdirigeret til andre havne i USA eller Canada i de kommende dage. 

På grund af de store konsekvenser for Canadas økonomi og erhvervsliv, opfordrer den canadiske regering parterne til hurtigst muligt at få løst problemet. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113