23948sdkhjf

Grundfos-chef frygter handelskrig

Flere danske topchefer advarer mod protektionisme fra Kina, USA og EU 

Højere toldmure og handelskrige er blevet en del af verdens gang. Såvel Kina, som USA og EU forsøger at beskytte egne industrier.

Men det er en farlig tendens, som på langt sigt vil gøre verden fattigere. Det siger flere danske topchefer til Finans.dk.

- Vi går desværre fortsat mod en mere lukket verden, hvor strategiske industrier beskyttes. Denne form for protektionisme skævvrider markedet og fører ikke noget godt med sig, siger Grundfos' topchef Poul Due Jensen til Finans.

Han ser helst en verdensøkonomi baseret på fair konkurrence og håber, at EU og verdenshandelsorganisationen WTO vil gå forrest.

Grundfos producerer på fabrikker på flere kontinenter og sælger sine pumper i hele verden.

Toldmure og handelshindringer kan få endnu et nøk opad, hvis Donald Trump bliver præsident i USA. Han har tidligere truet med at lægge 10 procent told på al import til USA.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096