23948sdkhjf

Lufthavn fattes plads: Udvider erhvervspark med fire hektar

HCA Airport ved Odense huser allerede i omegnen af 25 virksomheder, og i fremtiden bliver der plads til endnu flere

For første gang i lufthavnens historie udvider HCA Airport ved Odense sin erhvervspark.

Omkring fire hektar vokser arealet for at imødekomme stigende efterspørgsel fra virksomheder, der vil være en del lufthavnens økosystem for både droner og bemandet luftfart.

- Businessparkens nuværende kapacitet er nu fuldt udnyttet, og derfor er udvidelsen en nødvendighed for at kunne imødekomme denne efterspørgsel, forklarer adm. direktør i HCA Airport, Hans Okholm Vejrup, i en pressemeddelelse.

I dag huser parken cirka 25 virksomheder, der primært er beskæftiget inden for enten traditionel luftfart eller droner og relaterede teknologier. Særligt dronevirksomheder udgør en voksende andel af økosystemet takket være nærheden til det nationale dronetestcenter UAS Denmark Test Center.

Virksomhederne bygger  selv

De fire nye hektar skal blandt andet rumme parceller til kontorer og hangarer samt parkeringspladser og servicevej. 

Projekter omfatter i første omgang en byggemodning af arealudvidelsen, herunder forlængelse af eksisterende servicevej, etablering af tilkørselsvej, etablering af parkeringspladser samt sikkerhed i form af hegn, indgang og kameraovervågning.

Lufthavnen vil selv stå for byggemodningen af de nye arealer, mens det vil være op til lejerne selv at opføre egne bygninger. 

De første byggerier forventes påbegyndt allerede i starten af 2025, og der er allerede stor interesse for de nye arealer.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063